← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Software RAID

 

jakob@xxxxxxxxxxxx wrote:
> 
> On Mon, Feb 08, 1999 at 12:45:13AM +0100, Lasse Wieslander wrote:
> > Var der ikke en bamhjertig sjæl der kunne forklare hvad de forskellige raid niveauer dækker over
> > - eller henvise til info ??
> 
> Linear : To eller flere partitioner sættes ``efter'' hinanden.
>          Giver plads svarende til summen af partitionerne.
> RAID-0 : To eller flere partitioner af samme størrelse sættes
>          sammen, så skrivning og læsning foregår parallelt på disse.
>          Giver plads svarende til summen af partitionerne.
>          Giver stort set n gange throughput for n diske.
> RAID-1 : To partitioner danner et spejl.  Den ene partition er en
>          nøjagtig kopi af den anden.
>          Giver bedre read-performance, da dette kan foregå parallelt.
>          Giver måske ringere write-performance, da der skal dobbelt så
>          mange data igennem bussen (og CPU'en i tilfælde af software RAID)
>          til diskene.
>          Giver sikkerhed.  Hvis een disk crasher er alle data intakte.
>          Giver plads svarende til een partition.
> RAID-5 : Tre eller flere partitioner sættes sammen.  Der beregnes paritet,
>          der skrives fordelt på de forskellige diske.
>          Giver for n diske, plads svarende til n-1 diske, da een disk totalt
>          går til paritet.
>          Giver sikkerhed for at alle data kan rekonstrueres hvis een disk fejler.
>          Fejler to diske er alt tabt.
>          Giver bedre læse og skrive hastighed end een disk, men ikke n gange
>          performance som RAID-0.
> RAID-4 : Som RAID-5, men een disk udnævnes til paritets-disk.  Det giver normalt
>          flaskehals-problemer på denne disk, da den skal tilgås hver gang een
>          af de andre diske tilgås.  Derfor bruges denne RAID level også sjældent.
> 
> RAID levels 2 og 3 kender jeg ikke. Men jeg vil tro at de lige som level 4 er
> afgået i stilhed...
> Men hvis nogen kender dem kunne det da være skægt - bare af historisk nysgerrighed
> - at høre om dem.

Det er forklaret i Tannenbaum's "Structured Computer Organization" (s.
77-78), som bruges på DTU kurset Maskinnær programmering. Helt præcist
hvad RAID laver i den bog, tja...

RAID-2: Skrivning deles op på word/byte eller bit niveau. Som eksempel
gjorde Thinking Machines CM-2 maskine det, at den udvidede et 32 bit ord
med med en Hamming kode til 38 bit + 1 ekstra paritets bit, og spredte
dette over 39 diske! Dette giver temmelig god thruput og fejlsikkerhed!
Desværre kræver dette at alle diske er "rotationelt" synkroniseret. Dvs.
speciel diskhardware kræves. Dvs. at man kan forsætte uden videre hvis 1
disk fejler, da Hammingkoden kan rette 1 fejl.

RAID-3: Lidt simplere version, hvor der kun bruges en paritetsbit
istedet for en fejlkorrigerende kode. Kræver stadigvæk synkroniserede
drev.

Så det var dagens historietime...

Mvh Morten


References