← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Linux eller ikke Linux...

 

Efter alt den rosende omtale af LINUX besluttede jeg at komme med på vognen.
Jeg er en habil bruger af DOS, W3,x til W98 samt Mac OS, jeg "taler" Pascal,
Delphi, VB, men har ingen erfaringer med UNIX. Så det var på tide at komme
med... Jeg startede med Linux bogen fra AOD+s RedHat CD. Jeg printede bogen
ud og læste den... Ja, jeg kan godt lide at læse manualer, så det var en
fornøjelse. Og det så ikke ud til at der skulle være de store problemer med
at komme i gang med LINUX, så jeg gik i gang. Nu er der gået fem dage hvor
LINUX og Linux bogen har testet min tålmodighed og jeg må tilstå, at jeg
gjorde noget så kættersk at jeg afinstallerede LINUX fra min maskine i
går... JEG GIDER IKKE MERE! Men... Jeg vil prøve tålmodigheden af dette
forum ved at beskrive hvordan det hele gik. Jeg har stadig lyst til et
alternativ for Windows... Min maskines data står til sidst.
1)  Partitionering af min disk:
Gjort som beskrevet i bogen. Der står at LINUX er meget tolerant mht
partitionering, så jeg friede plads på min extended partition ved hjælp af
Partition Magic. Nu havde jeg en primary med c drevet en extended med to
logical drives og 1GB fri plads i extended partition. Hverken Fdisk eller
Druid så pladsen. Tilbage igen og flytte fri plads til begyndelse af min
extended partition. Samme resultat. Så formaterede jeg pladsen til hhv Linux
Nativ og Linux Swap ved hjælp af Partition Magic. Hverken Fdisk eller
DiskDruid kunne se dem. Lang pause... så fandt jeg løsningen. Væk med Linux
partition fra min extended, lave en ny primary og formatere den som Linux.
Nu står der igen i bogen at man godt kan køre Linux uden en Swap partition.
Jeg kunne ikke. Systemet bad om swap partition, ellers kunne jeg ikke komme
videre... tilbage igen, lave en Swap partition, så var den der. Hmmm....
2)  Monitor
Linux kunne ikke teste RAM på mit ATI 3D Charger skærmkort... OK, finde data
i manualen, taste ind, vælge den rigtige monitor - Sony 200sx, starte X
windows. Hvad er nu det... Billede ser a.h.t. Jeg mangler halvdelen af
informationer på skærmen, ikke engang kan jeg trykke på knapper på
skærmen... Tilbage igen. Ud på nettet fra w98, søge i http://www.xfree86.org
og http://www.xig.com for at finde drivere - jeg kører med den rigtige
server... Konfigurer skærmen om til en Generic med SVGA og opløsning 1024 x
... Sort skærm, reboot, forfra flere gange indtil jeg finder den der virker.
Nu er der billeder der minder om noget jeg kender, godt nok er teksten så
lille at den i Netscape er næsten ulæselig, men OK...Tanken strejfer mig -
hvad med mit 3Dfx kort? Det kikker vi på senere... Hmmm
3)  Gimp
Nu skal der leges... Har set meget til Gimp på nettet. Starte Gimp -
fejlmeddelelse - Gimp kan ikke starte på grund af Colors..? Luk andre
kørende programmer og forsøg igen... Der kører ikke andre programmer...
Hmmm, det må vente...
4)  Add User:
Jeg lave en root login og password. I bogen er der anbefalet at lave en ny
user. OK - adduser marek, exit, password marek - fejlmeddelelse. Nåh, lad os
starte X windows. Der står i bogen at i kontrolpanelet kan man adde en user.
Ingen ikon for users i kontrolpanelet. Godt, lad os komme videre... Hmmm
5)  Sndconfig
Jeg har en Yamaha OPL3 på motherboardet. Efter har prøvet alle værdier i
sndconfig opgiver jer. Det er heller ikke så vigtigt lige nu...
6)  Internet
Jeg har en Eicon Diva TA ISDN modem på com2 samt en 28.8 på com4. Linux kan
ikke finde min Diva, dog kan den finde den anden modem, så jeg prøver at
starte den med usernet. Det kører, men kan ikke stoppes igen. Reboot...
Hmmm... det må også vente til senere...
7)  KDE
KDE skulle være sagen - mange config muligheder. Ind i W98, ud på nettet,
www.kde.org, ftp serveren, igennem utallige directories med Rh5.x, recent,
stable, unstable, en lille halv time, så havde jeg det... Downloade de fem
rpm filer plus apps plus additional files, brænde en CD med dem... op med
Linux, skrive for 1500x mount /mnt/cdrom efter login som root, ind med x
windows, starte Netscape, læse htm filer med vejledninger i minibogstaver,
kopiere KDM filer til det rigtige directory, starte installation... Tja, en
1½ time tog det måske... Installation forløber perfekt, KDE starter og beder
om login og password - root, mit password, x windows starter... Ja men...
Ind i Netscape, læse minibogstaver af vejledningen prøve med "kdm", telinit
3, telinit 5, ingen KDE. Da jeg til sidst prøvede at lukke  fvwm2, kom
startskærmen med login for KDE på hver gang og det blev den ved med...
Hmmmm. Nu må det være NOK.
8)  Happy end
Ud i W98, Partition Magic, fjerne begge Linux partitioner, fordele free
space på mine to logical discs og blive glad igen...

Det kan godt være at jeg har misforstået et eller andet... Men dette har jeg
altså ikke tid til. Hvis der er nogen der har et eller flere gode råd, vil
jeg gerne prøve igen. Men jeg skal komme mig først...

Min maskine:
PII 333 på Intels AL440LX motherboard med den nyeste BIOS v.13
OPL3 Yamaha sound chip på Motherboardet
ATI 3dCharger grafikkort
Diamond Monster II 3Dfx kort
10,2 GB, 4,7GB, 500MB diske
Toshiba 16x CDRom
128 MB Ram
Sony 200sx monitor
IntelliMouse II

Med venlig hilsen
Marek Bican.