← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Opsætning af lydkort

 

Jeg har et problem med opsætning af mit lydkort på en bærbar PC med Redhat
5.2. Ifølge dokumentationen har lydkortet chipset OPTi 930 som er
understøttet af sndconfig, desuden skulle lydkortet være SoundBlaster Pro
kompatibelt.

Når jeg kører sndconfig kan den ikke finde mit kort som PnP (det ved
jeg faktisk ikke om det er) og spørger hvilket kort der er tale om. Efter
at jeg har angivet det korrekte "MAD16 pro (OPTi 82C929/OPTi 82C930)" 
spørger den om en masse IRQ, DMA og MPU ting hvordan finder jeg dem? (der
er i alt 2304 kombinationsmuligheder, så det går ikke bare at prøve sig
frem). Jeg kører ikke Windows parallelt så jeg kan ikke lige snydekigge i
kontrolpanelet eller hvor man nu gør det.

Jeg har dog prøvet et par muligheder men hver gang sndconfig forsøger
at afspille en eller anden testlyd giver den blot fejlmeddelelsen:

> The following error occurred running the modprobe program:
>
> /lib/modules/preferred/misc/mad16.o: init_module Device or resource busy
> sound: Device or resource busy

Skyldes det fejl i angivelse af IRQ, DMA o.s.v. eller er det mere
grundlæggende? Mit lydkort har virket (omend med nogen knasen) under
Win95.

pft,

Jacob Thamsborg