← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Større ethernet

 

På et kollegie skal vi have trukket netværksstik ud til alle beboerne,
således at alle kan bruge internet. Internetforbindelsen får vi fra en
nærliggende skole.
Vi har tænkt os at investere i en enkelt kraftig server som skal køre
linux, og fungere som router, email, webserver osv. Vi kommer nok til at
bruge masquerading da jeg ikke tror vi får en ip-pool. Der er ialt ca
250 brugere.

Vores problem består i at det er blevet vedtaget at det kun er dem der
ønsker at tilmelde sig som kommer til at betale. Det er derfor vigtigt
at man på ingen måde kan få internet adgang uden først at blive
verificeret af serveren.

Kan man bruge DHCP sådan at man skal verificere sig før man får tildelt
en ip, og sådan at det kun er de adresser der er uddelt af dhcp serveren
der har hul igennem til internet.
Eller endnu bedre : Kan man sørge for at reservere en række adresser som
har adgang gennem routeren ,som man ikke selv kan tildele sig. På samme
måde som hvis man forsøger at koble sig på et ethernet med en ip som en
anden maskine bruger.

Hvis ovenstående er muligt som det jo sikkert er, så skal det også være
sådan at man kun kan få tildelt en ip pr bruger pr gang. Ellers finder
folk nok hurtigt ud af at deles om en brugerkonto.

Jeg ville blive meget glad hvis der er nogen der har gode forslag, eller
som evt. har lavet et tilsvarende projekt og vil berette om deres
løsninger.

mvh S S



Follow ups