← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

LCP EchoReq fra Get2Net - nyt?

 

Jeg har stillet flg. spørgsmål på ppp-listen, men har ikke fået nogen
respons. Derfor prøver jeg lige her på teknik, i håb om at få lidt flere
folk i tale:

Jeg har sat dial-on-demand og idle-detection op med pppd på en RH5.2, og
konstaterede for ca. en uge siden at mit link ikke længere lukkede
automatisk (=DYRT for mig). Med debug slået til kunne jeg konstatere at
Get2net nu sender LCP EchoReq pakker ud med 10 sekunders mellemrum,
hvilket selvfølgelig bliver oplevet som aktivitet af pppd.

1) Er jeg den eneste der har bemærket dette?

2) Er der nogen der har et kostruktivt løsningsforslag?

Ad 2: Jeg har kontaktet Get2net, og venter (stadig) på et kvalificeret
svar fra deres support. Ham jeg snakkede med vidste intet om Linux, og
havde ikke noget at gøre med g2n's konfiguration af servere. Den version
af pppd jeg bruger understøtter ikke filtrering af pakker under LInux,
og jeg kan *ikke* opgradere den, da de nyere versioner ikke understøtter
mit hjerneskadede Lasat ISDN-modem. Jeg kan altså kun se to løsninger:
Enten hacke pppd til ikke at tælle EchoReq/EchoResp som link-aktivitet,
eller få g2n til at ændre deres konfiguration. At hacke pppd er muligt,
men vil tage mig en del tid og koste besvær - at få g2n til at lytte
kræver åbenbart der er flere end mig der brokker sig.

Forslag, anyone?
-- 
Anders S. Johansen, Jagtvej 109, 3.tv, 2200 Kbh. N +045 35836565
Wisdom = TANJ + TANSTAAFL


Follow ups