← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Al begyndelse er åbenbart svær

 

On Mon, 10 May 1999, Peter Hvenegaard Mikkelsen wrote:

> Jeg har søndag installeret SuSE. Jeg er novice.
> 
> Nu synes jeg, jeg har knoklet tilstrækkelig mange timer til at kunne
> tillade mig at poste et par spørgsmål. Jeg vil holde mig vågen, indtil
> en venlig sjæl svarer.

Jeg skal prøve at svare på noget af det, men min egen SuSE-maskine
er ikke tilgængelig i øjeblikket, så jeg er nødt til at svare fra
hukommelsen...
 
> 1) Jeg kan ikke få den på kollegiets net (med Internet-adgang). Det går
> ellers fint under NT. Er Yast den eneste måde at konfigurere netværk på,
> bortset fra den hårde redigering af config-filer? (Jeg kan ikke redigere
> config-filer). Findes der ikke noget grafisk tamtam under KDE til at
> sætte netværk op?

Yast virkede fint for mig... Ved du om linux i det hele
taget har opdaget dit netkort? (Den siger noget med eth0
under opstart, hvis den har)

Hvis dit kort er sat til Plug and Play, kan det være, at
du er nødt til at slå det fra og selv fastsætte IRQ og IO.
Ellers kan du muligvis bruge isapnp programmet til at lære
linux om netkortet, men det kender jeg ikke meget til, og
derudover kræver det meget heftig brug af en editor. ;-)

Hvis der havde været "noget grafisk tamtam under KDE" eller
andre steder, ville det have haft brug for de samme oplysninger
som Yast alligevel, og yast er vel "grafisk" nok?

> 
> 2) Jeg kan ikke finde ud af at sætte LILO op, så jeg kan vælge imellem
> NetBSD, NT og Linux. Lige nu kan jeg slet ikke vælge Linux, når maskinen
> booter - jeg får kun den FreeBSD bootmanager, som jeg hidtil har brugt
> til at vælge mellem NetBSD og NT. Og den har ikke fundet ud af, at der
> er kommet en Linux-partition.
> Problemet er nok i virkeligheden, at jeg ikke ved, hvad jeg skal
> specificere som kernel under opsætningen af LILO under Yast. Jeg ved
> simpelthen ikke, hvor sådan en kernel ligger.

Kernen ligger i /boot/vmlinuz

Hvis du installerer LILO på SuSE-partitionen, kan det
formodentlig osse lade sig gøre at benytte FreeBSD's
boot-loader til at starte LILO... (gæt fra min side)
 
> 
> Er der i øvrigt nogen, der ved, hvad en "Evaluation Version" af SuSE
> (udleveret på ON99) indebærer? Betyder det bare, at man ikke har adgang
> til support - eller hvad?

Noget i den stil... Det er en 1-CD udgave af en ellers 5-CD
distribution... Det vil sige at den kun indeholder det
allervigtigste...

Noget support har du dog adgang til... Skriv et brev
med følgende tekst til majordomo@xxxxxxxx, hvis du vil
være med på SuSE's engelsksprogede liste.

subscribe suse-linux-e

Det er en ligeså god liste som denne, og selvom den
primært er rettet mod SuSE, er der også et par RedHat
folk på listen.

> mvh Peter
> 



Follow ups

References