← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Aargh, korrupt filsystem?

 

Hej.

I et tåbeligt øjeblik fik jeg den ide at mounte en hd-partition
(/dev(hda6) jeg lige havde lavet om fra fat til ext2fs, på /usr/local (i
stedet for /dos_d). Herefter kunne 'df' fortælle mig at /dev/hda6 optog
det samme område som root-partitionen (/dev/hda5). Ifølge fdisk så
partitionstabellen god nok ud (så vidt jeg kunne vurdere).

Jeg havde indført ændringerne i fstab og mtab, men da jeg så at den var
gal rettede jeg tilbage igen, uden held. Efter at have rodet et stykke
tid, rebootede jeg maskinen (suk, endnu en fejl), eller dvs. jeg prøvede,
for den kommer ikke længere end til der hvor root-partitionen gen-mountes.
Jeg går ud fra at den går i sort når den prøver at mounte /dev/hda6 (den
formastelige partition). Jeg har desværre ingen 'rescue'-diskette og kan
ikke finde ud af at boote uden at den prøver at mounte alle filsystemer -
kan man det?

Jeg indrømmer at jeg ikke er fuldt klar over hvad der er sket. Er der
nogen der har et bud? Kan det reddes eller er det 'forfra igen'
(geninstallation, suk). Jeg havde liget opgraderet fra Redhat 5.2 til 6.0,
så jeg havde heldigvis backup af /home og /root direktorierne, men ikke af
meget andet.

Da jeg ikke har adgang til maskinen kan jeg ikke komme med udklip af de
relevante filer, men fstab så nogenlunde sådan ud (uddrag efter
hukommelsen):

/dev/hda5	*	/	ext2	defaults(?)	1 1
/de/hda6		/dos_d	msdos	defaults(?)	0 0

ændret til:
/dev/hda5       *       /       ext2    defaults(?)     1 1
/de/hda6                /usr/local  ext2   defaults(?)     0 0

(efter ændring af partitionen).

Håber det er information nok og at nogen kan hjælpe.

Mvh. Christian Jensen




Follow ups