← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Problemer med ping af PC på LAN'et.

 

Det er et uforståeligt pronblem, som jeg nu har kæmpet med i flere dage.

Jeg har længe kørt med en desktop med wired forbindelse til min router (linksys WRT54G). På LAN'et hænger 1 til 3 trådløse laptops, og jeg har altid kunnet ping'e dem fra desktoppen. Der skete så det for 3 dage siden, at wire forbindelsen døde. Jeg satte derfor en USB dongle op og fik desktoppen forbundet trådløst med LAN'et. Men fra det tidspunkt var det umuligt at ping'e andre bokse på LAN'et. Jeg kan dog sagtens ping'e mine to trådløse printere samt domæner på Internettet.

Desktoppen kører Fedora 14 og laptoppene forskellige udgaver af Windows, men det har nu aldrig været noget problem.

Hvordan skal jeg gribe det her an? Jeg har ikke kunnet gennemskue, hvad der blokerer disse ping'er. Mit største problem med dette er, at det forhindrer mig i at køre back-up af de trådløse laptoppe, da backup styres af desktoppen over LAN'et.

Jeg håber, at nogle kløgtige venner kan give mig et skub i den rigtige retning.

På forhånd tak.

--
Erik


Follow ups