sslug-teknik team mailing list archive

["Anders S. Johansen" <sewerin@xxxxxxxxxx>]

Jeg har nu fyldt lidt mere kød på teksten. Her er så lidt I kan hygge
jer med i week-enden, hvis I da ikke er på Roskilde og blive våde :D

And

<begin paste>
1 - Introduktion til SSLUG-Teknik mini-OSS
------------------------------------------

Dette er mini-OSS (Ofte Stillede Spørgsmål) for SSLUG's
teknik mailingliste. Den er udarbejdet som reaktion på det faktum, at
visse spørgsmål bliver stillet med jævne mellemrum på listen. Denne
fil indeholder ikke som sådan nogen svar som ikke findes i den
eksisterende dokumentation der leveres med de fleste
Linux-distributioner (Red Hat, SuSE, Debian etc.), eller i Linux
Dokumentations Projektets (LDP) samling af FAQ's og HOWTO's. Disse
filer kan dog virke overvældende, og er meget generelle, i og med at
de dækker emnerne på en meget generel og maskin-uafhængig måde.

Denne OSS adskiller sig fra det eksisterende materiale på følgende
punkter:

* Den er på dansk

* Den retter sig mod Intel-PC brugere, der benytter en af de "store"
Linux-distributioner.

* Den er på ingen måde komplet

Filen er delt op i fem sektioner:

1) Introduktion - denne sektion

2) Begynder - svar og henvisninger vedr. spørgsmål som typisk stilles
af nye brugere af Linux, som kommer direkte fra Windows-verdenen.

3) Øvet - ditto for folk som har brugt Linux i et stykke tid, og er
begyndt at eksperimentere med projekter der rækker ud over normal
desktop-brug.

4) Ekspert - ditto for eksperter, der bruger Linux i high-performance
roller og utraditionelle situationer.

5) Henvisninger til informationsklider på WWW.

Filen varetages af Anders S. Johansen (dduck@xxxxxxx), og er
udarbejdet i samarbejde af de aktive deltagere på mailinglisten
sslug-teknik@xxxxxxxx.


2 - Begynder 
----------- 
Jeg har lige installeret Red Hat 6.0 og vil gerne vide
hvorfor/hvordan...

Hvis følgende profil passer på dig, kan du formegentlig finde svar på
et par spørgsmål her: Den nye bruger har netop installeret en velkendt
Linux-distribution, og har problemer med ting der plejede "bare at
virke" under windows. Typisk spørgsmål: "Hvor er drevbogstaverne?"


2.1 Hvilken Linux-distribution skal jeg vælge?

Som nybegynder kan det anbefales, at du vælger en distribution der er
udbredt, og nem at installere. Udbredt, fordi det sikrer at mange kan
hjælpe dig med netop *dit* problem. Nem at installere, da det
traditionelt har været en af Linux's svage sider. I skrivende stund
(sommer 1999) er Red Hat Linux den klart mest udbredte distribution i
Danmark. Hvad angår installation er den generelle holdning af Caldera
har den mest brugervenlige installation, tæt fulgt af Red Hat og SuSE.

Du kan læse mere om distributionerne på de relevante
hjemmesider. Links finder du i sektion 5 af denne fil.


2.2 Hvorfor skal jeg ikke logge på som "root"?

Root-kontoen er den "digitale diktator" på systemet. Som root kan du
alt, inklusiv at save den gren over du sidder på, uden at systemet
advarer dig. Der er altså ikke noget der forhindrer dig i at slette
hele harddisken ved en fejltagelse, eller tilsvarende katastrofer. Da
langt størstedelen af alle systemnedbrud og datatab skyldes
fejlbetjening (dvs. nogen kom ved et uheld til at trykke på den
forkerte knap, eller trække den forkerte mappe i skraldespanden), er
det en God Ide at benytte root-kontoen som "vicevært". Log på som root
når du skal ændre i opsætningen af maskinen, og hold dig ellers til en
normal brugerkonto i det daglige. Da Linux er næsten
vedligeholdelsesfrit når det først er oppe og køre, vil du finde ud af
at du næsten aldrig har brug for root-kontoen i praksis.


2.3 Hvorfor kan jeg ikke læse mine disketter

Linux behandler filsystemet på en anden måde end Windows. Der er ingen
drevbogstaver - til gengæld integreres alle filsystemer under en stor
biblioteksstruktur. Dette gøres med kommandoen "mount", og kaldes "at
mounte". Eksempelvis kan du på Red Hat Linux mounte dit A-drev med
kommandoen "mount /mnt/floppy", og har derefter adgang til filerne på
disketten i biblioteket "/mnt/floppy". Efter brug skal du frakoble
disketten fra filsystemet med kommandoen "umount /mnt/floppy"

Hvorfor virker det så ikke med dine disketter? Jo, Linux understøtter
mange forskellige filsystemer, og bla. Red Hat Linux antager som
udgangspunkt, at du vil bruge det mest udbredte Linux-filsystem ext2fs.
Da de fleste disketter i dag er formatteret med Windows VFAT system,
slår forsøget på at mounte dem fejl.

Dette kan du rette ved at redigere i filen "/etc/fstab", og ændre
linjen:

/dev/fd0     /mnt/floppy   ext2    noauto    0 0

til:

/dev/fd0     /mnt/floppy   vfat    noauto,user    0 0

Det tilføjede "user" giver adgang for andre brugere end root til at
mounte diskettedrevet.

Alternativt kan du benytte programmerne "mtools", som du kan lære mere
om, ved at skrive "man mtools" på kommandolinjen.


2.3) Mit lydkort virker ikke!

Undersøg om dit lydkort er understøttet på
http://cdb.suse.de/cdb/english/

I Red Hat: Prøv at køre programmet "sndconfig" som root.

2.4) Kan jeg få adgang til mit Windows-drev automatisk?

Ja. Dette styres fra filen /etc/fstab. Hvis du har mounted drevet med
"mount" kommandoen manuelt, kan du få en oversigt over parametrene du
skal bruge med kommandoen "cat /etc/mtab". Den relevante linje kan
kopieres direkte over i /etc/fstab. Du skal blot huske at tilføje
parameteren "auto". Eksempelvis har jeg tilknyttet et Windows-drev med
kommandoen "mount -t vfat /dev/hdb1 /mnt/win95data". Uddata fra "cat
/etc/mtab" viser så:

<bla. bla. bla.>
/dev/hdb1 /mnt/win95data vfat rw,noexec 0 0
<bla. bla. bla.>

For at få automatisk adgang til drevet, skal jeg altså tilføje linjen:

/dev/hdb1 /mnt/win95data vfat rw,noexec,auto 0 0


2.4) Jeg kan ikke koble op på Internettet

En udførlig vejledning kan findes i bogen "Linux - friheden til at
vælge" på SSLUG's hjemmeside. Det direkte link er:
http://www.sslug.dk/linuxbog

Bogen giver en grundig trin-for-trin vejledning i opsætning af en PPP
opkobling, samt link til information om hvordan man håndterer de mest
almindelige problemer.


2.5) Netscape låser

Netscape v. 4.X har kendte problemer med opslag på nameservere. Hvis
forbindelsen er lukket - f.eks. hvis der er opsat automatisk op- og
nedlukning af forbindelsen - kan Netscape ofte låse. Du kan manuelt
stoppe Netscape fra en kommandolinje som følger:

1) Find Netscapes process-ID med kommandoen "ps ax | grep netscape".
Uddata fra kommandoen kan se ud som følger:

  774 tty1     S      0:52 /usr/local/netscape/netscape -no-about-splash

Her er 774 tallet vi er ude efter.

2) Stop processen med kommandoen kill -9 <process-ID>. I dette tilfælde
altså "kill -9 774"

3) Fjern en eventuel lock-fil med "rm ~/.netscape/lock"

Der er også kendte problemer i forbindelse med Java-understøttelsen i
kombinationen Red Hat 6.0 og Netscape v. 4.6. En vejledning til at løse
disse kan findes på flg. link:
http://www.sslug.dk/emailarkiv/teknik/1999_06/msg00590.html


2.6) Netscape bruger grimme fonte

<baseret på indlæg 24 maj 1999 fra Frank Damgaard>
Installer True-type fontmanageren xfstt. En vejledning findes på flg.
link: http://www.sslug.dk/foredrag/xfstt/xfstt.html

3 - Øvet
--------
Jeg har overvejer at/har lige installeret XXX, og nu...

Den øvede bruger vil sætte et lille hjemmenet op, lave fildeling og
desuden gøre alle de småting man plejede at gøre under Windows - bare
bedre. Er på vej til at gøre Linux til sit primære operativsystem både
på server og klientmaskine.

3.1) Jeg kan ikke telnette mellem mine maskiner som root

Nej, for det er en sikkerhedsrisiko. Brug i stedet en brugerkonto, og
skift til root med kommandoen "su -". Alternativt kan du bruge Secure
Shell. Se evt. LDP's sikkerhdeshåndbog på http://sunsite.auc.dk/ldp


3.2) Jeg kan ikke få fildeling med NFS til at virke

Undersøg først om flg. er i orden:

* NFS-daemonerne er installeret og kører på serveren. På Red Hat:
Intaller pakken nfs-server* på serveren.

* Bibliotekerne du ønsker at mounte er oprettet på serveren.

* Bibliotekerne på serveren har de rette permissions - eksperimenter
evt. med "chmod 777 <bibliotek>", og se om det hjalp.

* Selvom du er root på klientmaskinen, har du normalt ikke
root-privillegier på NFS-drev. Dette kan ændres, men der er som
udgangspunkt en God Ide at have denne sikkerhed.

Konsulter evt. NFS-HOWTO fra LDP. Du kan på Red Hat bruge Linuxconf til
opsætning på både klient- og servermaskine - det eneste du behøver at
gøre manuelt er oprettelse af biblioteket, og fastsættelse af
permissions.

3.3) Jeg kan ikke få fildeling med SAMBA ti at virke

	Nogen klogere hjælp mig her (NKHMH)

  * Squid
	Simpel opsætning beskrives med http_allow_all. Henvis
Squid-doc.

  * CD-ROM brænder
	Hvis IDE, sæt scsi-emulering op. Brug xroast/xxx/yyy osv.

  * Kerneoversættelse/installation
	make bzImage-tingen.

  * Remote X kørsel
	Export af display. NKHMH

  * Backup af harddisk
	NKHMH.

  * Tuning af hastighed
	hdparm. Kerneoversættelse. NKHMH

Ekspert Kan man XXX med YYY, eller skal man ZZZ

Eksperten ved det meste, men vil gerne lige vide om nogen helt
specifikke ting kan lade sig gøre, og i så fald hvordan.

4.1) Opgradering af kerne

Nyeste version af kernen kan altid hentes på www.kernel.org. Kerner
får versionsnumre <major>.<minor>.<micro>, eksempelvis 2.2.9. Kerner
med et *lige* minor-nummer er stabile kerner, som kan bruges i et
produktionssystem. Kerner med et *ulige* minor nummer (eks. 2.3.1) er
udviklingskerner, som bruges til at eksperimentere med nye udvidelser
af Linux. Det kan absolut ikke anbefales at bruge en
eksperimentalkerne, med mindre den indeholder en løsning på et meget
specifikt og akut problem man lider under dagligt,

Opgradering til en nyere version af kernen er ikke nær så simpelt som
bare at downloade, udpakke og oversætte. En glimrende vejledning i
installation af ny kerne findes på adressen
http://www.ext2.org/99/05/kernel/052999-kernel3.shtml.

4.2) Optimering af kerne

Hvis hastighed er absolut uundværligt, og hvert mikrosekund tæller,
kan man eksperimentere med ikke-standard optimeringer under
oversættelse af kernen. Først og fremmest kan man benytte en mere
moderne compiler end gcc. I skrivende stund findes to alternativer:
egcs, som er på vej til at blive "gcc i stedet for gcc" og pgcs, som
er egcs optimeret specifikt mod Pentium-processorer. Det kan pt. ikke
anbefales at bruge pgcs til kernen, da den endnu er under udvikling. Man
kan *ikke* bruge egcs til oversættelse af kerner af 2.0.X serien (Red
Hat 5.2 og tidligere), da denne kerneserie udnyttede features i gcc, som
i virkeligheden var fejl.

Det er også muligt at vælge mere aggressive og specifikke optimeringer,
ver at ændre i makefilen. For Intel-PC'ere er der tale om filen
/usr/src/linux/arch/i386/Makefile. Her kan man eksperimentere med
parametre, som defineres i variablen CFLAGS. 

Parametre det vides med "sikkerhed" (dvs. ingen har endnu haft problemer
der bevisligt skyldes dette) kan benyttes med egcs og 2.2.X kerner er:

* Fjern -fno-strength-reduce

* Tilføj -mcpu specifikt for maskinens CPU

* Hæv optimeringsniveau -O til et højere niveau - dette gøres i
top-makefilen /usr/src/linux/Makefile

* På Pentium Pro/II/Celeron/Xeon kan man med fordel benytte
loop-unrolling med -funroll-loops


4.3) SMP

<på basis af indlæg 7 maj 1999 af Brian Gravesen>
På adressen http://www.nlug.org/smp findes en oversigt over erfaringer
med forskellige motherboards og kerner.

4.4) Multiple netkort
	NKHMH


-- 
Anders S. Johansen, Jagtvej 109, 3.tv, 2200 Kbh. N +045 35836565
Wisdom = TANJ + TANSTAAFL