← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Hvilke services bruger meget nettrafik?

 

Hej sslug'ere
Jeg har købt en dedikeret server ved Hetzner med Ubuntu på. Jeg har sat den op primært som webserver, men dog også med FTP og med mulighed for få brugere at logge ind via SSH.
De seneste dage er nettrafikken steget noget (får jeg advarsler om fra Hetzner), og er det hjemmesiderne er det vel bare glædeligt, men frygten for misbrug af serveren ligger der selvfølgelig altid.

Derfor vil jeg høre jer, om der er nogen, der har en god, konkret "kogebog" til at finde ud af hvorfor nettrafikken er steget. Jeg forestiller mig, at det må være et spørgsmål om først at finde ud af på hvilken port, trafikken er steget, og såfremt det er webserveren, dernæst at finde ud af hvilket virtuelt site, der giver anledning til den forøgede trafik?

Er der nogen, der har nogen guldkorn at dele ud af i fht. dette problem?

Mvh

Lars