← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Web-baseret vagtplanlægningssystem

 

Hej,

Jeg har ikke fulgt så godt med i hvad der rør sig på web'en de sidste par
år.

På mit arbejde søger personalechefen et system til at lægge vagtplan. Der
er forskellige forretninger, som hver enkel medarbejder er udlært i, og med
det nuværende "system" har hver forretning et Excel ark, hvilket også
fungerede fint indtil personalet ikke længere blev udlært i 1-2
forretninger men i helt op til 10 -- altså 10 vagtplaner, de hver i sær
skal følge.

Det er jo forholdsvist simpelt at smide de data ind i en database og så
trække dem ud som man vil have dem, men inden jeg går i gang med opgaven i
halvrusten Perl vil jeg lige høre om ikke der allerede findes noget derude,
der kan løse problemet. Og hvis ikke, hvad er så den foretrukne database
til den slags småting nutildags?

Håber mit spørgsmål er indenfor listens brugsrammer.


Med venlig hilsen

Mark Rosenstand