sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #10499
Re: Sv: Kopi fra en disk til en anden incl bootparametre.
On Thu, 8 Jul 1999, Mads wrote:
>
> > Hvis du tænkte på at "kopiere" hele disken så kan evt. "dd" anvendes,
> > men det kræver at diskene er helt ens i LBA mv. (head/cyl/sect).
>
> Det var noget i den stil jeg tænkte på. Er det noget du har mere info om ?
>
> Det som det drejer sig om er muligheden for at jeg kan kopiere *hele* mit
> styresystem med filer, master boot record og hele dynen i eksempelvis 3
> eksemplarer til 3 kammerater. Altså så at jeg ikke behøves at skulle
> tilrette konfigurere et nyt styresystem forfra igen.
> Det ville lette en masse arbejde, og bevirke at når man havde en rigtig
> *smart* opsætning, så kunne man give andre denne opsætning uden at skulle
> kopiere et ton config-filer.
>
> Er der nogen der kunne være interesserede i noget lignende? Er der nogen der
> har mere info eller ideer?
>
> Hilsen Mads
dd er ret nem at bruge. Sæt den tomme harddisk i computeren.
Hvis vi forestiller os at den gamle hedder /dev/hda og den
nye (tomme) hedder /dev/hdb er kommandoen, du har brug for:
dd if=/dev/hda of=/dev/hdb
Dette kopierer HELE harddisken med alle partitioner
(inkl. master boot record) til en ny disk.
Det er ikke nødvendigt at formatere den nye disk først.
Hvis du har en anden (STOR) disk, kan du istedet bruge:
dd if=/dev/hda of=/stordisk/fil
for at lave et image af din disk. Derefter kopieres
den ud på de nye diske med
dd if=/stordisk/fil of=/dev/hdb
Denne mellemlagermetode er dog nok lidt mere anvendelig
hvis man skal have en diskette kopieret ud i flere
eksemplarer.
Kommandoen har yderligere options til at fastsætte
størrelse på blokke og sektorer og til konverteringer
af forskellig art. Jeg tror dog ikke det skulle være
nødvendigt at benytte nogle af disse.
Se man dd eller info dd for yderligere oplysninger.
Jeg vil nok anbefale at kopiere disken lige efter
installation, så du ikke kommer til at give dine
venner nogle af dine passwords og den slags.
--
Regards Med venlig hilsen
Ole Kofoed Hansen
mailto:k01164@xxxxxxxxx
ICQ-UIN: 25773325
References