← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

POV-Ray segmentation fault + emacs & LaTeX kommentar

 

Jeg har nu på to forskellige måder forsøgt at installere ray-tracing
programmet povray, men uden succes. Både efter manuel udpakning og
installation af "povlinux.tgz", (som er tilgængelig fra
"www.povray.org/ftp/pub/povray/OfficialDocs/") samt "idiotsikker(?)"
installation af den tilsvarende Red Hat pakke,
("povray-3.02-1.i386.rpm", tilgængelig på
"ftp://ftp.redhat.com/put/contrib/libc5/i386/";) fås fejlmeldingen
"segmentation fault (core dumped)" når jeg forsøger at køre
programmet.  Jeg har forsøgt med alverdens forskellige rettigheder til
de berørte filer, men intet hjælper. Ikke engang "povray --help"
virker.  Alt det tilhørende materiale såsom manpage og brugerhåndbog
(!) virker meget gennemført og godt, så jeg håber der er en løsning!
Jeg har også kildeteksten til programmet, men min erfaring med at
compile programmer i c begrænser sig omtrent til "gcc -o hello
hello.c" - men med *passende* hjælp er jeg da villig til at forsøge
:-) Håber nogen kan hjælpe!

I øvrigt har emacs en smart detajle, hvis man bruger LaTeX. I
LaTeX-Mode oversætter C-c C-b indholdet af bufferen. Den resulterende
dvi-fil kan ses med C-c C-v (hvis tex-dvi-view-command variablen er
sat til noget fornuftigt, f.eks. "xdvi"). Det virker bare ikke, da de
midlertidige .tex og .dvi filer navngives v.h.a. variablen
"tex-zap-file", som på mit system default starter med #. Problemet kan
løses ved at indsætte (setq tex-zap-file "temp") i .emacs filen - men
burde rette instans ikke have besked, så novicer som mig i fremtiden
ikke skal rive alt håret ud?  - eller er det bare mit system, der er
tåbeligt sat op:-)


______________________________________________________
Get Your Private, Free Email at http://www.hotmail.com


Follow ups