← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Linux brugerflade

 

From: Rasmus Holm <rasmus@xxxxxxxxxxxxxxxx>
> Hejsa
>
> Som helt ny bruger har jeg et ganske simpelt spørgsmål:
>
> Hvad er den mest brugervenlige design overflade til Linux, jeg har pt. en
Red Hat. Jeg har
> desuden behov for at maskinen fungerer som en intern og ekstern
mailserver.

Du spørger om den mest brugervenlige "design" overflade???
Da jeg ikke lige ved, hvad du mener, er jeg nødt til at gætte.
Jeg går ud fra, du snakker om windows/desktop-manager.

Så er der ordet "brugervenlig", som betyder noget forskelligt
fra bruger til bruger. Nogen synes, et system er mest brugervenligt,
hvis det laver masser af knapper og ikoner, og i det hele taget
prøver at hjælpe brugeren mest muligt og beskytter ham/hende fra
de "farlige" konfigurationsfiler. Andre vil hellere have et system
som ikke "blander sig" og ligger i vejen. Det afhænger fuldstændigt
smag og behag. Derfor er emnet også udsat for noget som ligner
religionskrige, men jeg vil prøve at holde mig så neutral som muligt
her. Bare fordi jeg synes bedst om et system, er det langt fra sikkert
at du vil kunne holde ud at arbejde med det samme system.

De to mest populære desktop-managers for tiden er KDE og Gnome.
KDE har en standard windowmanager med, men kan sagtens bruges
med andre windowmanagers, hvis man hellere vil det. Gnome bruger
vistnok Enlightenment som standard, men også her er det muligt at
bruge andre.

Nogle af de populæreste windowmanagers er: (I tilfældig orden)
Enlightenment (kan konfigureres til snart sagt hvad som helst.)
Windowmaker
kwm (KDE's windowmanager)
ICEwm (Lille, hurtig og ikke så resourcekrævende som visse andre)
Fvwm95 (ligner Windows95 enormt meget... på overfladen)

Der findes utallige flere, men jeg kender ikke ret mange af dem,
og de nævnte er et godt bud på nogle brugervenlige systemer.

For yderligere oplysninger se:

Gnome: http://www.gnome.org
Enlightenment: http://www.enlightenment.org
KDE (og kwm): http://www.kde.org
Windowmaker: vistnok http://www.windowmaker.org

Hvis du er interesseret i at pifte lidt op på systemet, når
det er blevet installeret, skulle du tage et kig på
http://themes.org hvor du kan finde temaer til de fleste
window/desktopmanagers.

>
> Med venlig hilsen
> Rasmus Holm

Jeg håber dette var, hvad du ønskede at vide, ellers må du
prøve at spørge igen. ;-)

MVH

Ole



References