← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Squid og omdirigereing af HTTP

 

Hej SSLUG'ere!

Jeg er ved at sætte Squid op til at køre proxy på en maskine der skal
fungere som firewall. Jeg ved ikke om det er den rigtige måde at gøre
det på, for jeg har ikke arbejdet med nogen af delene før. Men som det
hele ligger nu, er det ikke muligt at køre det på forskellige
maskiner...

Vi er et kollegie der netop er blevet tilsluttet den skole, kollegiet
ligger i forbindelse med. Vi har på kollegiet et samlet kryds-felt, hvor
både serveren og brugerne er koblet på. På samme switch endda. Det er
også en underlig måde, men det skyldes vidst manglende omtanke da det
hele blev skruet sammen.
Fra switchen går der en optisk fiber-forbindelse over til skolen.
Fiberen sidder direkte på den maskine, der skal fungere som firewall
(med Squid), og herfra går der en forbindelse til skolens lokale net.
Kollegiet har fået tildelt en "rigtig" IP adresse, som kan bruges på
Internet. På Firewall'en er der opsat IP-Masquerading, så brugerne på
kollegiet (de kører med lokalnets-adresser, 192.168.1.0) kan komme på
Internet. Masqueraden fungerer! Det er også noget af det eneste...
Meneingen er, at det skal være muligt at bruge kollegiets server som
WEB-server. Men jeg kan ikke finde ud af, hvorhenne jeg skal sætte op og
hvordan. Jeg har som nævnt ikke arbejdet med Squid eller firewall før.
Jeg kan næsten fornemme på det hele, at jeg bliver nødt til at tildele
Firewall'en kollegiets IP-nummer og lave noget port-omdirigering, som
jeg heller ikke ved hvordan.
Jeg har installeret Webmin for at gøre det nemmere at sætte op for en
nybegynder, men jeg har på fornemmelsen at det ikke virker ordentligt,
for jeg kan ikke se nogen ændringer i squid.conf filen.
Jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med det her. Jeg har nu brugt
omkring en uge på at finde ud af det, men nu sidder jeg altså helt fast.

På forhånd tak for al den hjælp jeg måtte få!

Med venlig hilsen
Thomas Rokamp