← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

RedHat 5.2 og Eicon Diva T/A ISDN

 

Jeg har fået min første blivende Linux-installation op at køre, uden
nævneværdige problemer. Grafik, lyd, mus og printer fungerer gnidningsløst.
Nu vil jeg så gerne have min ISDN-adapter til at fungere under Linux også.
Den fungerer perfekt under Win98. Til det brug har jeg hentet diverse
artikler, men har desværre ikke kunnet finde ret meget, der omhandler
installationen af modem/adapter. Det meste er om opsætning af PPP
forbindelsen. Jeg har prøvet mig frem med en artikel fra Eicon selv, som
hedder "DIVA T/A Utilities on Linux". Den beskrevne fremgangsmåde med at
starte minicom, og ændre nogle ting har jeg fulgt, men når jeg så prøver at
gå i AT command mode, og få adapteren til at ringe op, sker der intet.
Selvfølgelig har jeg fra kontrolpanelet skabt linket fra /dev/modem til
/dev/cua1.

Er der nogen, der kender til dette problem, og eventuelt har ideer til, hvor
jeg kan finde hjælp? Jeg forsøgte at se hos Eicon igen i dag, men de har
nedlukket de fleste af deres support-sider i øjeblikket, selvom der nogle
steder kommer en meddelelse op, om at de skulle være tilgængelige igen i
går!

Med venlig hilsen
David List




Follow ups