← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Kan ikke printe

 

Jeg har følgende problem og håber nogen kan hjælp.


Jeg har installeret en SuSE 6.3. Jeg valgte flere standard
konfigurationer hvilket gav nogle overlap i pakkerne der
skulle udredes.
Dette var jeg ikke opmærksom på først. Derfor fik jeg
installeret både lprng og lprold til printhåndtering.
Jeg skulle printe til en netværksprinter der står med
egen printserver.
Dette kom til at virke med følgende printcap indhold:

fiery:\
  :sd=/var/spool/lpd/fiery:\
  :rm=192.168.5.17:\
  :rp=printer:\
  :mx#0:

Så opdagede jeg overlap i pakker. Jeg afinstallerede lprng og
geninstallerede lprold da der manglede nogle filer. Jeg opdaterer min
printcap fil. Derefter virker printningen ikke. Jeg prøver at
afinstallere lprold og geninstallere lprng. Det virker stadig ikke. Jeg
får følgende fejlmeddelse fra lpq:

serv1: waiting for 192.168.5.17 to come up

Jeg kan pinge til 192.168.5.17 og jeg kan printe fra en anden computer
fra netværket.
Jeg kan lige nævne at jeg har fjernet andre konfliktpakker, deriblandt
noget postscript, men det er en postscript printer og jeg tester med den

samme postscript fil som da det virkede.
Er der nogen der har en ide til hvad der er galt.

På forhånd tak

Jesper Saxtorph






Follow ups