← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

LILO + Opstart i runlevel 5

 

Haløjsa alle Pingvin-fans...
 
Jeg er en nybagt Linux-bruger, der friskt og frejdigt har kastet sig ud i den fantastiske Linux-verden.
Dog lider min installation af et par børnesygdomme, så jeg håber I har lidt tid til at svare på et par enkelte spørgsmål.
 
Min installation er en Red Hat 6.0 som jeg meget gerne ville boot via LILO (jeg bruger i øjeblikket loadlin.exe). Jeg har på samme harddisk en Windows-partition på 8,5 Gb, en Linux partition på 1 Gb ( / ) + en 16 Mb til /boot (hvorfor ved jeg ikke) og en swap-partition på 128 Mb. Prøver jeg at installere LILO på den aktive Windows-partition får jeg en fejlbesked om at "cylinder > 1024". Tilføjer jeg "linear" til lilo.conf bliver LILO installeret, men ved opstart skrives kun "LI".
Er dette probelm opstået fordi den aktive partition er større end 2 Gb?
Eller kan det være noget andet?

Jeg har et Voodoo Banshee grafikkort som jeg har hentet nogle drivere til fra Tucows. Starter jeg min maskine op i runlevel 3 og skriver "startx" er der kun sjældent probelmer med min X-server, men starter jeg min maskine op i runlevel 5 går min skærm i sort og skriver "invalid frekvens". 
Hvordan kan det være at dette sker konsekvent når jeg starter i runlevel 5, men kun sjældent i runlevel 3?
Og hvad kan der evt. gøres ved det?
 
Der er også et andet problem, der nogle gange dukker op ved start af Gnome. X starter op, men der går lang tid før Gnome viser baggrundsbillede, Help-browser og Filemanager (Hvordan fjernes disse iøvrigt fra opstarten?). Terminalen viser følgende fejlbesked: "GnomeUI_Warning **: While connecting to session-manager
Authentication Rejected reason: MIT-MAGIC-COOKIE-1"
Hvad i alverden er det?    

Jeg håber I har tid til at svare på nogle af sprøgsmålene. 
På forhånd tak :-)

Jacob Chrøis Schuldt
jschuldt@xxxxxxxxxxxxxx


Follow ups