sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #17814
Linux gateway - næsten hul igennem
Hej!
Jeg har en Linux (Red Hat 6.1), der dels er koblet op mod Stofa, dels
agerer server for to Windows 98 maskiner i mit eget lokalnet.
Mit eget lille netværk består af 3 maskiner:
192.168.100.1 ..er min Linux-maskine (to netkort: eth01 = Stofa. eth00 = eget netværk)
192.168.100.3 ..er min ene Windows 98 maskine
192.168.100.4 ..er min anden Windows 98 maskine
I Linux's Network configuration, har jeg indtastet:
eth0 har IP-adressen 192.168.100.1 jf ovenstående
eth1 har IP-adressen 192.168.117.154, der er min egen IP-adresse, tildelt af Stofa.
Min gateway hedder 192.168.117.254, ligeledes tildelt af Stofa.
Primary DNS 212.10.10.4, Secondary DNS 212.10.10.5, Ternary DNS 212.10.10.3
De tre maskiner kan pinge hinanden OK, og arbejder jeg lokalt
på Linux-maskinen har jeg fin internet-adgang via Linux.
Jeg har endnu ikke fået lavet et script til at etablere forbindelsen
til Stofa, så indtil videre opnår jeg Stofa forbindelse ved at
køre "telnet 192.168.30.2 259". Telnet rammer herved Stofa's login-server,
der etablerer forbindelse når jeg har indtastet brugerID og adgangskode.
Efterfølgende kan jeg så starte Netscape op på Linux'en, og har som sagt fin
internetforbindelse.
Checker jeg overstående (Logger jeg på som root og taster "route"), får jeg:
Kernel IP routing table
Destination Gateway Genmask Flags Metric Ref Use Iface
192.168.100.1 * 255.255.255.255 UH 0 0 0 eth0
192.168.117.154 * 255.255.255.255 UH 0 0 0 eth1
192.168.100.0 * 255.255.255.0 U 0 0 0 eth0
192.168.117.0 * 255.255.255.0 U 0 0 0 eth1
127.0.0.0 * 255.0.0.0 U 0 0 0 lo
default 192.168.117.254 0.0.0.0 UG 0 0 0 eth1
MEN:
Af en eller anden grund kan jeg ikke få Linux til at virke som Gateway.
Måske kunne forklaringen være, at min Windows 98 ikke er sat korrekt op?
Hvis jeg på en af Windows 98 maskinerne starter Internet Explorer op
og indtaster f.eks. 216.200.201.193 (det er www.linux.com) eller en
anden offentlig tilgængelig side får jeg en fejlbox med et rødt X:
"Internet explorer kunne ikke åbne søgesiden".
Slår jeg så exploreren ihjel, og går ind under Explorerens egenskaber,
faneblad: Forbindelser, LAN-indstillinger, er der ingen opkaldsindstillinger
men under LAN-indstillinger har jeg både forsøgt at vælge:
"Automatisk registreringer af indstillinger". Det hjalp ikke.
Jeg har også forsøgt at vælge "Brug en proxy-server".
Proxy-serveren har jeg angivet til 192.168.100.1 på port 80.
Det hjalp heller ikke.
Så forsøger jeg at pinge 216.200.201.193 i en dos-promt. 4 Timeouts.
(på linux'en pinger 216.200.201.193 selvfølgelig helt fint, og forsøger jeg fra
Windows-maskinens DOS-promt at pinge min linux-maskine på 192.168.100.1, går det
også fint).
Så går jeg ind i Win98 kontrolpaneler, netværk. Her er 4 netværkskomponenter:
1) Klientprogram til Microsoft netværk
2) 32-bit PCI Fast Ethernet Adapter
3) IPX/SPX-kompatibel protokol
4) TCP/IP
5) Fil- og udskriftsdeling til Microsoft-netværk
Ethernet-adaptoren indeholder ikke noget særligt interessant.
(Netværksdriver er Udviddet tilstand (32- og 16bit) NDIS-driver.
Bindinger: IPX/SPX-kompatibel protocol er hakket af.
TCP/IP er hakket af.
Avanceret: Early Tx Threshold, værdi 10)
TCP/IP er selvfølgelig interessant. Den indeholder:
IP-adresse: Jeg har valgt at angive en fast IP-adresse som 192.168.100.3
med en undernetmaske på 255.255.255.0
WINS-konfiguration: Deaktiver WINS-navnefortolkning.
Gateway: Installerede gateways: 192.168.100.1
DNS-konfiguration: Deaktiver DNS.
NETBIOS: Aktiver NetBIOS over TCP/IP (kan ikke fravælges)
Avanceret: Ingen
Bindinger: Fil-og udskriftsdeling til mikrosoft netværk samt
Klientprogram til mikrosoft-netværk.
Det burde da virke, ikke? Eller har jeg misforstået/glemt et eller andet?
venlig hilsen
Per Odderskov
email: <odder@xxxxxxxxxxxxx>
Follow ups