← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Kan ikke få det til at virke

 

Jeg har ikke mindre end 3 cdrommer med Linux: Red Hat 5.2 (Fra forlaget Globe), Red Hat 6.1 (fra Alt om Data) og OpenLinux2.3 (Demo-copy). 

Red Hat 6,1 vil overhovedet ikke starte installationen. Jeg havde fået det installeret på installationsmøde i december, men da der var problemer med dansk tastatur forsøgte jeg mig med:

OpenLinux som jeg har haft installeret, og det fungerede, men jeg geninstallerede (utallige gange) og nu vil den installere, men går i stå på LIL-. Det er vist noget med partitionen - så jeg har prøvet med 117 forskellige partitioner (ikke mindst efter Peter Tofts anbefaling om 4 partitioner: swap, /, /user, /home, men også alt mulig andet). Lige meget hjælper det. Jeg kan dog godt boot Linux ved hjælp af CD-rommen hvis jeg skynder mig ved bootpromten at skrive vmlinuz root = /dev/hda2. Så fungerer det, men det er da ikke holdbart.

Red Hat 5.2 kan jeg godt installere og det kører. Men jeg kan ikke komme på nettet. Kppp går totalt død (jeg kan ikke en gang slå Kppp ihjel med kill) når jeg åbner Terminal, og hvis jeg undlader dette så initialiserer Kppp modemet - og andet sker der ikke. Jeg har også prøvet ppp, men det opfører sig ganske ejendommeligt og bytter om på indtastede værdier. (Da Red Hat 6.1 virkede, kunne jeg godt bruge ppp, og med OpenLinux fungerede Kppp glimrende).

Kort sagt er der ikke nogen af de tre distributioner som fungerer så jeg kan finde ud af at få de basale funktioner til at fungere.

Hvad skal jeg gøre.

Flemming Bjerke



Follow ups