← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Redhat eller Corel Linux

 

P.t. kører jeg med Windows NT og filsystemet NTFS på min PC, men overvejer nu at skifte til Linux. Men inden jeg gør det, har jeg nogle spørgsmål:

For det første er jeg i tvivl om, hvilket system jeg evt. skulle vælge: RedHat eller Corel.

Umiddelbart ville jeg vælge Corel idet den skulle være relativ let at installere, men i et af postlisterne har jeg læst, at der skulle være en hel del begrænsninger i dette system. Jeg kan nu spørge: hvilke begrænsninger?

Udover almindelig netsurfing skal systemet bl.a. bruges til CAD, lidt programmering og evt. Dos-applikationer. I øvrigt: kan Linux overhovedet arbejde med Dos-applikationer?

Som tidligere beskrevet kører jeg i øjeblikket med filsystemet NTFS, og idet jeg har en del dokumenter i forskellige MS Office-programmer kunne jeg godt tænke mig at vide, om Linux kan læse og skrive i NTFS? Hvis ikke, vil jeg meget gerne vide, hvordan jeg ellers kan udveksle filer mellem MS Office og Linux.

Som et sidste spørgsmål, ville jeg meget gerne vide om både RedHat og Corel kan håndtere de USB-porte, der findes i min PC.

Jeg vil være meget taknemmelig hvis nogen kan hjælpe mig med disse spørgsmål.

Hilsen

Børge


Follow ups