sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #20152
Re: Open source - hvordan gør man ?
Lene Krogshede wrote:
> Hvordan (hvor) får man annonceret projektet så der er størst
> sandsynlighed for
> at fange interessen hos potentielle kommende
> udviklere. (i første omgang er det tænkt som et rent dansk projekt) ?
Annoncér fx. via SSLUG og andre LUG'er. Hvis det har potentiel
international interesse, så post det også på http://freshmeat.net/ og
nævn det evt. også overfor http://www.lwn.net/ og http://linuxtoday.com/
Overvej at benytte http://sourceforge.net/ som udviklingsbase, da man
her vistnok får hurtig adgang til versionsstyringsværktøjer såsom CVS
inkl. web-integration. Jeg kunne også forestille mig, at SourceForge
leverer mailing-list funktionalitet, så man heller ikke behøver at tænke
over dette.
Sørg for, at I har noget, der i det mindste virker _lidt_ før I
annoncerer det. I bør nok også have en gennemtænkt plan for, hvorledes
projektet kan realiseres (krævede softwareelementer og disses
interne/externe interfaces). Mange open source projekter er løbet ud i
sandet fordi
- der ikke var en klar ledetråd i projektet
- det var svært for andre at sætte sig ind i
- det fra starten grundlæggende ikke var nogen fed idé
- intet virkede i starten, og folk kunne derfor ikke
forestille sig, hvad projektet kunne munde ud i
Open source er altså absolut ingen garanti for succes. Normale parametre
for god software-udvikling gælder også under open source.
Til gengæld har open source en god PR-mæssig værdi: Medierne er vilde
med det (igen: forudsat at idéen omkring det færdige produkt er god).
--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark
Follow ups
References