sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #20651
HP CD-Writer Plus 8250i kan ikke skrive
Er der nogen der har fået et CDR/CDRW drev i HP´s 8200 serie til at
virke?
Jeg har købt mig et CD-Writer Plus 8250i drev, og prøver at få
skrive-funktionen til at køre. Med min nuværende rekompilerede 2.2.10 i
SuSE 6.2, virker drevet ligeså perfekt som det gamle almindelige CD-ROM
drev, der sad på dets plads (master, sekundær IDE) før.
Jeg har gennemgået CD-Writing HOW-TO af Winfried Trumper, og forsøgt at
rekompilere kernen igen med de indstillinger der anbefales i dette
dokument, men det virker ikke. Når jeg prøver at gå til setup i
xcdroast, kan jeg ikke vælge hverken skrive- eller læse-drev. Menuen er
tom. Når jeg åbner xcdroast, bliver jeg fortalt at der ikke er
understøttelse for generic SCSI i kernen, på trods af at jeg har sat
kryds ved 'M' for generic SCSI under opsætningen af kernen. Dette skulle
ifølge Winfried Trumper være nok. I hans HOW-TO er der en tabel, hvoraf
jeg kan se at for et IDE-ATAPI drev som mit skal jeg gøre dette, men
behøver ikke at vælge en low-level driver. Er det korrekt?
Et andet påfaldende problem er at jeg faktisk slet ikke kan bruge CD-ROM
drevet, når jeg har forsøgt at rekompilere kernen! Der siges at /dev/hdc
ikke er valid block-device. Jeg har forsøgt at gennemgå rekompileringen
tre gange nu, så jeg tror ikke at jeg overser noget.
Naturligvis har jeg installeret mkisofs og cdrecord.
Med venlig hilsen
David List
Follow ups