← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Søgning

 

On Sat, 20 May 2000, Morten Gade Sørensen wrote:

> >Søgemaskinen fungerer ikke. Vi arbejder på sagen
> 
> Et lidt nysgerrigt spørgsmål:
> Hvad er det der går galt, når søgemaskinen pludselig holder op med at
> virke? - det er ikke første gang. :)

Nej, men denne gang er det lidt anderledes.
For god ordens skyld skal jeg lige minde om, at sidst ht://dig var nede i
længere tid, var det helt med vilje. Der var et grimt sikkerhedshul i den,
og det ramte midt i forberedelserne til LinuxForum. Sådan er livet.

Når ht://dig laver vrøvl plejer det at være en af de autogenerede
konfigurationsfiler, der ikke er blevet opdateret, således at de nyeste
sider ikke kommer med i indexeringen.

Lige nu får de natlige cron-jobs får den til at glemme alt. Men hvis jeg
kører det i hånden virker det fint. Og det forstår jeg ikke helt.

For de interesserede ridser jeg lige opsætningen op:
Det tager laaaaaang tid at indexere og generere søgadatabasen over alle
vores sider. Ca. 5 timer.
Derfor er indexeringen delt op:
 - Det gamle postarkiv (før januar 1999), ændres aldrig, indexeres een
   gang og ikke mere.
 - Postarkiv fra januar 1999 til slutningen af forrige måned. Dvs lige nu
   er slutdato udgangen af april 2000. Indexeres en gang om måneden.
 - Denne måneds postarkiv. Indexeres hver nat.
 - Alle andre sider. Indexeres hver nat.

Hver nat køres også en merging af ovenstående databaser. Og jeg tror det
er den der går galt lige nu. Jeg får en masse i denne retning i logfilen:
htmerge: doc #1164 has been superceeded.
htmerge: Removing doc #101

Og så skal jeg bare lige finde ud af hvorfor.
Ingen filer er ændret for nylig, så jeg er lidt på bar bund.

Problemet med ht://dig er at alting tager lang tid. Man kan ikke sætte sig
med og arbejde koncentreret med den i to timer, for det tager 2 timer at
indexere postarkivet, og imens kan man ikke andet end at vente, og holde
øje med hvor meget hukommelse den bruger :)

/kristian

-- 
Kristian Vilmann - kristian@xxxxxxxx - http://www.sslug.dk/






References