← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

RAM behov til diskserver

 

Jeg går med planer om at lave mig en NFS diskserver, godt gemt af
vejen, således at min arbejdsplads kan være fri for generende
harddisklarm.

I den forbindelse er jeg dog i tvivl om, hvor meget hukommelse, jeg
vil få brug for i hver af maskinerne. Vil klienten cache NFS
programdata ganske som var det fra en lokal disk? I så fald ser jeg
nemlig ikke behov for at ofre ret meget RAM til serveren (der skal i
givet fald ikke køre programmer på serveren).

Det skal lige bemærkes, at der altså er 1 server og 1 klient i dette
tænkte eksempel, så det kan ikke regnes som en fordel at serveren kan
klare flere klienters cache-behov.

Er der nogen, der har erfaringer i forbindelse med denne slags?

Venlig hilsen,
Anders.


Follow ups