← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Gemme input fra seriel port til en fil

 

Hej!

Vi har en maskine, der med jævne mellemrum crasher uden at skrive noget
i logfilerne, men med en masse meddelelser på skærmen - langt flere end
der kan være på en skærmfuld, og de første (som formodentlig er de mest
interessante) er derfor for længst væk, når vi når hen til den. Vi satte
den derfor til at sende alle kernemeddelelser ud på serielporten, og
satte en anden maskine til at lytte. Dette fungerede også fint, sålænge
vi benyttede minicom til at lytte med, men da vi gerne vil have det hele
gemt i en fil, prøvede vi med "cat </dev/ttyS0" og "tail -f
</dev/ttyS0", men ingen af disse skrev noget som helst ud. Porten var
sat til den samme hastighed (57600n8) på begge sider, men der skal
åbenbart noget mere til før det virker. Nogen gode ideer?

Derudover ville vi gerne have alle kernemeddelelserne ud på både den
serielle port og skærmen, så vi tilføjede linien "append=console=tty0
console=ttyS0" til lilo.conf, og det gik også fint, indtil INIT blev
startet - derefter kom kernemeddelelserne kun på ttyS0 (hvis vi byttede
om på tty0 og ttyS0 i append linien, kom de kun på tty0). Kan dette
problem løses?

Mvh.
Anders K. Pedersen


Follow ups