sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #24366
Re: Kernel upgrade redhat 6.2 - rpms
Peter Lindstrøm wrote:
> Min maskine er en pentium pro, hvilket jeg tror er en i686 da maskinen
> selv skriver redhat kernel 2.2.14 on i686 eller noget i den stil efter
> installationen.
Det er nok korrekt.
Inden du går igang med at opgradere til en ny kerne, bør du sikre dig,
at du har en nød-boot-disk, som du kan boot'e fra. Hvis du fx. p.t. har
kerne version 2.2.14-5.0, så skaber du en boot-disk på følgende vis:
mkbootdisk 2.2.14-5.0
For at finde ud af, hvad din eksisterende kerne-version er:
rpm -q kernel
Tjek at din boot-disk virker ved at reboot'e og starte op på disketten.
> Skal jeg kun installere i686 pakkerne :
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i686/kernel-2.2.16-3.i686.rpm
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i686/kernel-smp-2.2.16-3.i686.rpm
Nævte to pakker kan ikke være installerede på samme tid. -smp-pakken er
til maskiner med mere end én CPU.
> skal jeg også installere nogle af i386 pakkerne
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i386/kernel-2.2.16-3.i386.rpm
Ikke denne, da den ikke er optimeret til din moderne CPU.
Disse skal med:
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i386/kernel-headers-2.2.16-3.i386.rpm
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i386/kernel-doc-2.2.16-3.i386.rpm
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i386/kernel-utils-2.2.16-3.i386.rpm
Denne skal med, hvis du har en bærbar:
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i386/kernel-pcmcia-cs-2.2.16-3.i386.rpm
Hvis du evt. allerede har den installeret - men ikke har en bærbar - kan
du fjerne kernel-pcmcia-cs pakken inden du går i gang med at opdatere:
rpm -e kernel-pcmcia-cs
> ftp://updates.redhat.com/6.2/i386/kernel-ibcs-2.2.16-3.i386.rpm
Jeg har aldrig hørt om folk, der havde behov for denne.
> og er det overhovedet den rigtige kerne jeg har fat i ?
Ja, men du forsøger at installere for mange pakker, hvoraf nogle af dem
udelukker hinanden.
> Jeg er også lidt forvirret
> over hvornår man bruger rpm med optionsne -ivh, Uvh, Fvh og -UFvh.
Prøv at læse manual-siden til RPM:
man rpm
Jeg vil anbefale dig at skabe et nyt, tomt, temporært katalog, hvori du
lægger de kerne-pakker, som du har brug for. Det vil sandsynligvis dreje
sig om:
kernel-2.2.16-3.i686.rpm
kernel-headers-2.2.16-3.i386.rpm
kernel-doc-2.2.16-3.i386.rpm
kernel-utils-2.2.16-3.i386.rpm
(samt kernel-pcmcia-cs pakken, hvis det er en bærbar)
Derefter kører du:
rpm -Uvh *
når du står i nævnte temporære katalog.
"U" står for upgrade
"v" står for, at RPM skal fortælle, hvad den har gang i, mens den
installerer
"h" er lidt ligesom "v"; den betyder, at RPM skal indikere
progressionen, mens den installerer.
Hvis du har SCSI:
http://www.redhat.com/support/docs/howto/kernel-upgrade/kernel-upgrade-3.html#ss3.4
Når du har installeret kerne-pakkerne, skal du køre lilo:
lilo
Inden du kører lilo skal du tjekke, at /etc/lilo.conf peger på den rette
kerne:
http://www.redhat.com/support/docs/howto/kernel-upgrade/kernel-upgrade-3.html#ss3.5
Generelt er hele denne proces beskrevet på
http://www.redhat.com/support/docs/howto/kernel-upgrade/kernel-upgrade.html
(Som jeg dog ikke har læst til fulde, så jeg ved ikke, hvor godt
dokumentet er.)
--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark
Follow ups
References