← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Genialt program til Linux, m.m.

 

Hej SSLUG'ere,

Jeg skriver fordi jeg er overvældet over et program til Linux og Windows 
som faktisk kan løse mange af de problemer de fleste af os har når vi 
ønsker at køre både Linux og Windows programmer på en gang.

Programmet hedder VNC eller Virtual Network Computing, og minder meget om 
pcAnywhere hvor en computer kan fjernstyres over netværk, Internet, m.m.
Det geniale ved VNC frem for pcAnywhere er at det er cross-platform og 
freeware (og det virker også hurtigere og mindre krævende mht. båndbredde).

Uden at gå i detaljer om programmets features, så kan det bruges til at 
have både en Linux og en Windows (fysisk) maskine kørende og bruge 
programmer fra begge maskiner på en gang, endda i fullscreen, således at 
din Linux desktop bliver til en Windows ditto og omvendt. Således behøver 
man ikke at reboote hvis man skal bruge programmel fra en anden platform, 
man logger bare ind via VNC og vupti sidder du på en anden desktop, smart 
ik'?

Læs mere på: http://www.uk.research.att.com/vnc/

mvh
Peter Thorsager


Follow ups