← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Install

 

On Sat, 15 Jul 2000, you wrote:
> Hej
> Jeg har et lille problem, da jeg lige er begyndt at anvende linux
> (Mandrake) vil jeg gerne vide hvordan man installere programmer, jeg har
> prøvet at følge instruktionerne men det virker ikke rigtigt for mig, så
> hvordan skal man gøre?
>
> Mvh
>
> Mads

Hej Mads,
Der er mange måder at installere på i Mandrake.
1. RPM pakker:
 - fra kommandolinien/skallen, læs manualen til RPM.
 - med kpackage, start den fra DrakConf eller su til root og start fra 
skallen.
 - med RpmDrake.
Fordelen ved RPM er, at det er let at afinstallere/opdatere, og at gode RPM 
pakker tjekker at alle nødvendige biblioteker (libs) er installeret.
2. Kompilere fra SCR pakker:
Med Mandrake skal man vælge developer installationen (custom->developer) for 
at få installeret diverse headere, src pakker og værktøjer til kompilation.
Når det er gjort, er fremgangsmåden - som også beskrevet i Mandrake manualen, 
og mange andre steder ;-)) For at installere programmet etprogram, som findes 
i filen etprogram.tar.gz:

$tar zxf etprogram.tar.gz
$cd etprogram
$less README
... læs README filen
$less INSTALL
... læs INSTALL filen
...følg instruktionerne, ofte er det som følger:
$./configure
...
$make
...
$su
$password:
#make install
#^D
$

3. Binære pakker, som f.eks WordPerfect:
Pak ud med tar zxf <filnavn> hvis pakken er en tar.gz.
Læs instruktionerne og følg dem.
Du skal som regel su til root, da de fleste programmer gerne vil installere i 
/usr eller /usr/local, hvor almindelige brugere ikke har skriverettigheder.

Hvis det ikke virker kan du kigge efter fejlmeddelelser. Det er fikst at køre 
processen fra skallen, da fejl så udskrives på terminalen. Tjek filen 
$HOME/.xsession-errors, hvis den eksisterer, for relevante meddelelser.

Find ud af om programmet er installeret. Hvis du ved hvad den eksekutable fil 
skal hedde, kan du bruge which og find til at lokalisere den. Nogle pakker 
installerer deres eksekutable filer (programmer) uden for din sti, hvis filen 
er i /usr/local/programnavn/bin/eksefil, skal du angive hele stien for at 
eksekvereden, eller tilføje /usr/local/programnavn/bin til din sti:
$export PATH=$PATH:/usr/local/programnavn/bin

Der en masser af fejlmuligheder, og hvis du har en nyere linux og en lidt 
ældre programpakke, kan det være du skal finde en nyere version.

Hvis det ikke virker, og der ikke findes nogle fejlmeddelelser, ville jeg 
kraftigt overveje at droppe softwaren!

-anders


References