← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: PDF generering fra PHP

 

Freddy Kristiansen wrote:
> Er der nogen der har erfaring med PDF generering fra PHP
Lidt.

PHP understøtter to forskellige libraries til at generere PDF-filer
(cpdflib og pdflib). Min erfaring er, at pdflib fungerer bedst. Og så
koster pdflib også kun halvdelen af cpdflib.

> - og findes der en RPM med dette modul
Desværre. Jeg ville gerne skabe RPM-pakker af både pdflib og PHP-pdflib,
men pdflib's forfatter var ikke så glad for idéen, da jeg foreslog det
for et par måneder siden. Han mente, at PHP på daværende tidspunkt
behandlede pdflib's API på en ret sløset måde; dette gav ham en del
support-kvaler, og han så derfor helst, at PHP-pdflib på daværende
tidspunkt ikke udbredtes mere (hvilket vil ske, hvis der kommer
RPM-pakker til formålet). Siden da er der nogle PHP-udviklere, som
tilsyneladende har lagt en del arbejde i at bringe PHP 4's
pdflib-understøttelse op på et højere niveau, og jeg håber, at pdflib's
forfatter vil være mere konfortabel med PHP 4.0.2's omgang med hans
library. Faktisk vil jeg p.t. råde til at vente de par uger der går
inden PHP 4.0.2 kommer på banen, og så kombinere det med pdflib 3.01.

-- 
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark


Follow ups

References