← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

SGI xfs ser god ud

 

Jeg så fornylig at der var kommet en ny beta release af SGI's xfs
til linux, en patch til linux-2.4.0-test5, og da det tilfældigvis
er den kerne jeg bruger, og som allerede er patchet til reiserfs,
har jeg mulighed for at prøve at sammenligne dem.

Jeg har tilføjet tre ens 2Gb scsi diske på maskinen og lavet
hhv.  ext2, reiserfs og xfs på dem og mountet dem.

Læsning og skrivning af store filer (1Gb) går 25% langsommere på
reiserfs end på de andre to.

Reiserfs er suverænt hurtigst til at lave 100000 tomme filer i
samme katalog. (40 sekunder med sløve diske og et shell script
med `for' løkker).

Derefter kommer xfs (5 gange langsommere), og ext2 går
langsommere og langsommere efterhånden som der kommer flere
filer. Når der er over 30000 filer i kataloget, går det helt
ned ad bakke med tempoet. Det tager nok en time at blive færdig.

Jeg vil helst ikke tage stømmen fra maskinen for at se om
filsystemerne overlever, for systemdisken bruger ext2.

Men det ser godt ud. Jeg har ikke set nogen problemer
med xfs. Og så er det et stort plus at filsystemet kan
udvides mens det aktivt. Det er virkelig noget man har
manglet. Hurra for det. Og der er mange utils med.

xfs.o fylder 10Mb på disken. Det er nok fordi den er
kompileret med -g3, for `size' siger kun 400kb.

ext3 har jeg læst om, men det er da ikke værd at vente
på. Dets eneste fordel er vist at man kan konvertere et
ext2 filsystem til ext3.

Imorgen vil jeg nok lave en volume gruppe med LVM
(logical volume manager) og xfs, og prøve at udvide
begge dele mens de er aktive.
 
-- 
torben fjerdingstad        | GNU/linux-2.4.0-test5
tfj@xxxxxxxxxxxxxxx        | linux får den op og stå


Follow ups