← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

RH6.9beta VS. RH7.0

 

Hej

Jeg har haft kørt med RedHat 6.9 beta som server på
min bærbare maskine.
Jeg har fået den endelige version 7, og installeret
denne, og herved fået nogle sprøgsmål.

1) Version 6.9beta havde en ny KDE på, men denne er
ikke på den ny version 7.0!?

2) Version 6.9 kunne finde/opsætte mit netkort (3c59x),
hvilket version 7.0 ikke kan. Jeg skal starte det med
"insmod 3c59x" hver gang, hvilket er lidt besværligt.
Har prøvet at tilføje det til modules.conf, men kan ikke
rigtig få det til at virke!?

3) I version 6.9 kunne jeg åbne en promt, og skrive fx.
"lsmod". Dette kan jeg ikke mere med version 7.0. Der
skal jeg ind i "/sbin" og skrive "./lsmod". Dette er
selvfølgelig bare en tilføjelse til pathen (og jeg er
root), men hvorfor er dette ikke klart, når det er det
i version 6.9?

4) I version 6.9 havde jeg ingen problemer med at min
maskine (bærbar) stoppede pludseligt, men nu med version
7.0 sker dette en gang imellem, (hvis der ikke har været
nogen aktivitet på den i et stykke tid) hvilket er p.....
irriterende. Er dette noget der kan sætte op.

5) Når der er disse mangler i version 7.0 i forhold til
version 6.9, hvorfor så ikke kalde det en 7.0 beta og
6.9 en final (jeg ved der er mange ting i 7eren, som er
lavet i forhold til 6.9eren!)

Kjeld