sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #28980
Re: ADSL, pakkestørrelse og det dér
In <8spjuq$jm1$1@xxxxxxxxxxxx> "Thomas Rokamp" <thomas.rokamp@xxxxxxxxxxxxx> writes:
>Det er faktisk hos WOL...
>Problemet er, at jeg med min 512/512 linje ikke kan komme over en download
>hastighed på 40kbyte/sek. Jeg ved godt at der er et stort overhead på ATM og
>sådan noget, og at den faktiske hastighed dermed max. kan blive noget i stil
>med 56 kbyte/sek, men det er stadig en forskel på 16 kbyte/sek, hvilket
>svarer til ca. 40%...!
Overhead på WOL's ADSL løsning er ca. 15% af båndbredden, d.v.s. på
en 512 kbit linie bør du kunne downloade med ca. 53 KB per sekund.
Det passer også godt med mine egne erfaringer - jeg har en 256 kbit
ADSL, og download hastigheden ligger normalt omkring 26-27 KB/sek.
>> > Jeg har hørt noget om, at pakkestørrelsen ved ADSL ikke er den
>> > samme som ved Ethernet. Men hvordan ændrer jeg pakkestørrelsen i
>> > Linux, og hvad er MTU og Metric når jeg skriver "ifconfig"?
MTU = Maximum Transmission Unit, det er den størrelse en IP pakke
maksimalt kan have på det netværks-interface, du er forbundet til. På
Ethernet vil det normalt være 1514 bytes - hvad den er på ADSL har jeg
ingen anelse om; det afhænger også af det fysiske transport- lag der
benyttes (f.eks. ATM).
MTU-indstillingen er ikke det samme som den optimale pakkestørrelse
for en given end-to-end forbindelse; du kan meget vel undervejs i en
forbindelse komme gennem hosts, der bruger mindre pakkestørrelser, og
derfor er nødt til at fragmentere en 1514 byte stor pakke. Derfor
benytter Linux en teknik kaldet "Path MTU discovery", som benytter
"Dont Fragment" bitten i IP headeren sammen med nogle ICMP svar til at
bestemme den maksimale MTU størrelse, der kan bruges på en given
forbindelse. Dette foregår normalt helt automatisk, og derfor er det
sjældent nødvendigt at pille ved MTU indstillingen på
netværks-kortet. Der kan være undtagelser, men det vil typisk vise sig
ved ekstremt dårlig performance til nogle enkelte sites.
--
Henrik Storner | "Crackers thrive on code secrecy. Cockcroaches breed
<henrik@xxxxxxxxxx> | in the dark. It's time to let the sunlight in."
|
| Eric S. Raymond, re. the Frontpage backdoor
References