sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #29046
Midlertidig superuser rettigheder
Hej,
Nu er jeg løbet ind i problemet igen. Jeg er eneste bruger på min
maskine og skifter af og til mellem superuser og alm. bruger. Der er dog
visse ting jeg gerne vil have adgang til som alm. bruger uden at skifte
til superbruger manuelt ved indtastning. Jeg prøver derfor noget i
retning af: echo '<superuserPassword>' | su -c sendmail restart.
Altså jeg laver et lille script som restarter sendmail men som superuser
- men jeg får svaret at stdin skal være en tty. Jeg kan godt se at der
er noget sikkerhedsmæssigt i at man skal indtaste password og ikke bare
kan skrive det i en fil, men for mig der er eneste bruger er det lidt
generende. Så det ser ud som om jeg er nødt til manuelt at skifte til
superuser indtaste password og så fyre sendmail restart af. Grunden til
jeg vil restarte sendmail er, at jeg har en modemforbindelse og jeg
sidder og svarer på mails offline - når jeg så lukker op for
modemforbindelsen vil jeg gerne have sendt til mails jeg har i kø. Jeg
bruger Netscape, så hvis den kunne konfigureres, så den lagde mail i
boksen 'unsend mails' hvis linien ikke er oppe ville det også være en
hjælp. Men muligheden for at lave et script, der fyrer en "superuser
kommando" har jeg haft brug for i andre sammenhænge også - jeg er
naturligvis ikke meget for at ændre rettigheder på en masse
systemprogrammer.
Har nogen mon en løsning på dette ?
mvh
Hardy Henneberg
Follow ups