sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #31677
Re: cdrom brænder
On Tue, 2 Jan 2001 22:20:15 +0000, jsm@xxxxxxxxx wrote in
<01010222201500.02374@pc>:
> Og noget helt andet, kan man skifte en gammel blæser ud i sin box, med en
> ny der (næsten) ikke larmer.
Hvilken blæser?
Der vil være forskellige svar på dit spørgsmål alt efter hvilken, der er
tale om:
1) Processorkøler-blæseren:
Her vil svaret endvidere afhænge af, hvilken type processor/køler du har.
F.eks. kan visse Pentium II køler-blæsere ikke skiftes uden at du skifter
hele køleren. I de fleste tilfælde kan du dog nøjes med at skifte blæseren
med en tilsvarende.
2) Strømforsyningens blæser:
Her kan det formentlig ikke betale sig at skifte blot blæseren. Mål op til
skruehullerne i strømforsyningen, og gå ud og find en strømforsyning der
har samme hul-afstand mellem skruehullerne. Vær forberedt på at det ikke
altid er muligt at finde en strømforsyning med samme hul-afstand. Så er det
det absolut nemmeste at kaste indmaden over i et nyt kabinet.
3) Separat kabinet-blæser:
Ja. Tag den gamle med til en forhandler og bed om en med de samme mål. Led
efter Pabst blæsere. De har et fabelagtigt ry, og ikke uden grund.
Uanset hvilken blæser der er tale om, så skal du sikre dig at du får en med
kugle-leje og ikke glide-leje.
--
Med venlig hilsen/Best regards
David List
References