← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Sporadiske DNS fejl - forkerte nameservere

 

Hej DNS-guruer :-)

Følgende spørgsmål er kun for at blive klogere - problemet som sådan er
løst nu !

Jeg måtte i weekenden skifte min ISDN router til dial-up hos en anden
ISP (og Cybercity vil stadig ikke inderømme de havde problemer med
log-in lørdag/natten til søndag...).
Da jeg er doven, og har svært ved at huske så mange numre, så ændrede
jeg ikke DNS server settings på et større antal maskiner. Dvs. der blev
peget på NS hos Cybercity, men dial-up til TeleDK. Flere timer uden at
opdage noget - og så var der lidt for mange "Unable to locate the
server, please check server-name", hmm...

DNS var et gæt - men det meste (POP, NNTP og  >90% HTTP i dk, com,  edu)
virkede jo... så jeg ledte al for længe efter andre ting :-)
I den forbindelse blev jeg lidt klogere - det var især (kun ?) virtuelle
servere der var problemer med - men hvorfor ????

Eksempler :

- pbb.dk kunne ikke findes - men pi.dk (som pbb.dk er hostet hos - samme
ip#) virkede fint.

- www.netcraft.com virkede - men ikke uptime.netcraft.com, som jeg i
feberhede prøvede at få til at checke URL'er der ikke virkede direkte
fra mig.

Som sagt, problemet blev løst søndag, da jeg skiftede tilbage til den
"rigtige" ISP (bemærk - stadig samme DNS !) - men jeg er fortsat
nysgerrig efter at vide hvorfor disse serveres svar ikke er godt nok,
hvis man bruger dem "udefra" ? Et dump med Ethereal viste at de svarede
- og så vidt jeg kunne dømme også korrekt...

Best regards
Preben
--
Solis Sacerdotibus - Preben Bille Brahe
http://www.pbb.dk    mailto:pbb@xxxxxx