← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Proces styring - foregroung og background

 

Hej

Nu har jeg gennemsøgt webbet på kryds og tværs, læst utallige newbie guides, samt spurgt andre Linux brugere, men ingen har endnu kunnet svare mig på dette spørgsmål. Forhåbentlig er jeg nu kommet til det rette sted :)

Jeg er ved at konfigurere en Linux RedHat 7.0 server, som skal trække en CounterStrike spilserver.

Selve Linux kører fint (i ren textmode - jeg vil ikke ha' en GUI til at stjæle resourcerne). Jeg har brug for at kunne logge ind på serveren over Internettet via Telnet og FTP, hvilket virker fint. Jeg har installeret WebMin, som også fungere upåklageligt.

Spilserveren selv (HLDS.EXE) er en proces som startes op og så bare skal køre i døgndrift. Jeg har dog indimellem brug for at kalde den frem for at give visse kommandoer. Den er startet med: nohup hlds &, således at den kører i baggrunden og ikke lukkes ned når jeg logger af. Det virker også fint - så langt så godt.

Problemerne opstår når jeg skal kalde processen frem igen:

Foreground:
Når jeg ligger ind kan jeg ikke få processen tilbage i forgrunden. Jeg har prøvet 'fg' kommandoen med diverse parametre, men kan ikke få den til at fungerer. Den kræver job_number som parameter, men 'ps' giver mig kun PID og det kan ikke bruges som parameter (selvom alle bliver ved med at skrive det). Så hvordan finder jeg det job_nummer, eller er der en helt anden måde at gøre det på? Jeg kan ikke bare 'kill' serveren og genstarte den - det bør være muligt i et ordenligt operativsystem at skifte mellem processer.

Background:
Den eneste måde jeg kan finde som lægger en process tilbage i baggrunden er Ctrl-z. Problemet er at dette samtidig stopper processen - ikke ligefrem hvad der er meningen, for det disconnecter alle spillerne. Er der ikke en måde at lægge en process baggrunden uden samtidig at stoppe den.

Til sidst en ekstra ting, som ikke lige har noget med proces styring at gøre: IBM serveren som Linux kører på er sat op til at starte op i tilfælde af strømsvigt. Hvor skal jeg lægge startop-kommandoen til CounterStrike spilserveren hvis den skal starte automatisk op uden nogen behøver at logge ind?

Nogen som tør komme med et bud på disse spørgsmål? :)

På forhånd tak,

0:) Jørn "Innocence" Gaarde

Follow ups