sslug-teknik team mailing list archive

[Carsten Svaneborg <carsten.svaneborg@xxxxxxxx>]

Peter Makholm wrote:
>> Hvordan virker det i praksis?
> /usr/src/linux/drivers/char/random.c 
> Der er en god overordnet beskrivelse i begyndelse lige efter
> licenssnasket.

Tak. Jeg vil kigge den igennem.

>> Den forstår jeg ikke. Et lukket system vil have en tilstand med
>> (endelig) maksimal entropi nemmelig ligevægtstilstanden ifølge
>> termodynamik. Så der er jeg helt enig.
> Der er forskel på det datalogiske entropibegreb og det fysiske
> entropibegreb.

Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror bare det er fordi dataloger
og fysikere ikke taler det samme sprog.  Enheden for entropi i fysik
måler man entropi i antallet af base e cifre, mens datalogi ofte
bruger base 2 cifre dvs. bits, men det er bare et spørgsmål om man
bruger Boltzmann's konstant eller Boltzmann/ln(2) i fysik.

> Basalt set kan det reduceres til noget der ligner
> hinanden, men intuitivt modsiger de ofte sig selv.

Jeg tror det er fortolkningen der måske afviger, måske fordi
fysikerene ikke kan forstå hvad entropi er for noget, men det
fundamentale i entropi begrebet tror jeg er det samme.

Man kan fx. udlede statistisk fysik på basis af
informationsteori og Maximum Entropi princippet.
Se E.T. Jaynes, Phys. Rev. vol 106, p. 620 (1957).

(Dette er en af mine ynglingsartikler, jeg forstod først
 entropi efter at havde læst denne. Jeg tror man kalder det
 entropi i fysik for at skjule sin uvidenhed at man ikke aner
 hvad entropi er!)

> Stinson skriver i "Cryptography, Theory and Practise" følgende
> indledende bemærkninger om entropi:
>   Suppose we have a random variable X which takes on a finite set of
>   values according to a probability ditribution p(X). What is the
>   information gained by an event which takes place according to
>   distribution p(X)? Equivalently, if the event has not (yet) taken
>   place, what is the uncertainty about the outcome? This quantity is
>   called the entropy of X and is denoted by H(X).

I statistik fysik har et fysisk system typisk et uhyre stort antal af
variable, derfor coarse grainer man et fysisk system og beskriver
det ved en makrotilstand X (tryk, gennemsnitsenergi, gennemsnitsantal 
partikler osv.) ved hjælp af en sandsynelighedfordeling P(X).

Systemet kan være i mange mulige mikrotilstande, hvis antallet er
Gamma(X),
svarer til den kendte makrotilstand X. Entropien af tilstanden X er
da H(X)=Ln(Gamma(X)) og måler vores uvidenhed om hvilken af
mikrotilstandene
som systemet er i.

Det overraskende er at entropien rent faktisk har en fysisk fortolkning
som forskellen mellem det maksimale varmeenergi og arbejde som et system
kan yde (/T). Men dette skyldes formodeligt at en maskine der skal
levere
arbejde forsøger manipulere med kontrol parametrene X på en sådan måde
at det fysiske system mappes til en tilstand, hvor en maksimal mængde
arbejde kan ekstraheres, dvs. hvor systemets indehold af energi
transformeres fra uhyre mange frihedsgrader til kun en enkelt
frihedsgrad,
fx. rotationsaksen af motoren. Skal et system yde varme skal det bare
transformeres til en tilstand hvor det har mindst energi, men hvor
output ikke er begrænset til en frihedsgrad. Det er altså et spørgsmål
om hvor meget viden og kontrol parametre motoren har tilrådighed om det
fysiske system den operere på for bedst at kunne levere en ønsket slut
tilstand.

-- 
    No matter how fast light travels it finds *
    the darkness has always got there first,  *  Carsten Svaneborg
	     and is waiting for it.           *   zqex at risoe.dk
	-- (Terry Pratchett, Reaper Man)      *