← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: MX-records og flere postservere

 

On Wed, 7 Feb 2001, Jesper Hess Nielsen wrote:

> Hej Folkens
> 
> Jeg sad og tænkte på, hvordan det foregår når man skal sætte en
> backup-mailserver op på et domain. Hvis vi antager at tingene ser således ud
> :
> 
> mail1    IN    MX 10    1.2.3.1
> mail2    IN    MX 20    1.2.3.2

En god start vil være at læse lidt om hvordan MX records virker. Jeg tror
at det du forsøger at udtrykke er:

@	IN	MX	10 mail1
@	IN	MX	20 mail2

mail1	IN	A	1.2.3.1
mail2	IN	A	1.2.3.2


Bare for at få udryddet et par forbløffende udbredte 
misforståelser: Højresiden af MX records er maskinnavne, og ikke hverken
IP-adresser eller aliaser.

E-mail og DNS giver hver især gode muligheder for at kvaje sig, og endnu
flere når de skal fungere sammen. Et par RFCer jeg kraftigt vil anbefale
at læse: RFC 974 (men glem hvad der står om WKS records), RFC 2182 og RFC
1912.

> mail1 går så ned en dag, og så skal mail2 jo overtage postmodtagelsen indtil
> mail1 kommer op igen, hvorefter den skal levere alt det den har modtaget
> videre til mail1. Men hvad skal der sættes op på mail2? Skal den sættes op
> som en kopi af mail1 med alle domæner, eller er det nok at den selv står og
> ved at den er mail2?

mail2 skal ikke sættes op som en kopi af mail1. Det eneste der er
nødvendig er at mail2 ved at den skal acceptere at modtage e-mail til de
pågældende domæner.

> Jeg kører qmail+vpopmail på min mail1. Hvad skal jeg
> gøre for at få sat mail2 op?

Du skal tilføje de pågældende domæner til /var/qmail/rcpthosts på
mail2. Og for dem, der sidder med samme spørgsmål, bare til Postfix, så er
det relay_domains i /etc/postfix/main.cf, man skal kigge på.

Hvis nu man vi have mail2 til at sende posten videre til en anden maskine
end mail1 (f.eks. fordi domænet ikke er et lokalt domæne på mail1), så
klares det vha. /var/qmail/smtproutes og i Postfix er det transport_maps i
/etc/postfix/main.cf.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen


References