← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Konverter RedHat -> SUSE?

 

On Wed, 28 Feb 2001 spring@xxxxxxxxxxxx wrote:

> 
> Hej SSLUG'ere

Hej... Gider du forresten at lave linieskift et sted i
omegnen af tegn nummer 70 på linien. Det er hulens svært
at læse, når man svarer, ellers.

> 
> Jeg er havnet i den situation at jeg hjemme bruger RH 7 og mit nye arbejde bruger SUSE 7. Jeg vil skulle arbejde (udvikling) både hjemme og på kontor og vil derfor gerne have det samme "miljø". Kan jeg tilnærmelsesvis få dette ved at køre RH hjemme og SUSE på kontoret? - er RPM formatet det samme? Alternativt, vil det være nødvendigt, tilrådeligt (og muligt andet end "the hard way") at konvertere fra RH til SUSE?
> 

Selve RPM-pakkerne er i samme format i SuSE og RedHat,
men dette betyder ikke at pakker til den ene umiddelbart
kan benyttes på den anden. Der er nemlig ofte forskel
på navnene på de andre pakker, de kræver, eller på de
steder de forventer andre ting ligger.

Men du kan (hvis du er lidt vovemodig) godt prøve at
installere en pakke til RedHat på en SuSE-maskine
(eller omvendt). Hvis du er sikker på at du har de
ting pakken kræver, kan du prøve med rpm -I --nodeps
eller noget i den stil (man rpm).

Ofte vil det dog være sådan at pakken findes til
begge distributioner, så du ikke behøver bøvle med
muligvis inkompatible pakker. Ellers kan man jo osse
bare hente kildekoden og installere derfra.

Med venlig hilsen

Ole



References