sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #34479
Problemer med backspace i Emacs under KDE
Jeg har det problem, at når jeg ssh'er fra min linuxbox under KDE2 til en anden
maskine uden X og derefter åbner emacs (altså ikke xemacs) på den fjerne
maskine, så virker backspace-tasten ikke; den sender C-h i stedet. Først troede
jeg, at det var et emacs-problem, men det lader nu til at være et KDE-problem,
for når jeg på min linuxbox starter i Gnome i stedet for KDE2, så er der ingen
problemer. Her virker backspace, som den plejer på den fjerne maskine: sletter
tegnet til venstre for markøren.
Hvad skal jeg ændre i mine KDE-indstillinger (eller _er_ det .emacs, der skal
rettes), før det virker? Det undrer mig, at valget mellem KDE2 og Gnome kan
påvirke hvordan backspace opfører sig på den fjerne maskine i en emacs, der
intet har med X at gøre...
Alle kommentarer vil blive modtaget med kyshånd (problemet hæmmer mig nemlig en
del i mit arbejde).
Mvh Lars Høyrup Jensen