← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Lydkortproblemer (SB Live 1024)

 

Jeg har svære problemer med at få mit lydkort til at virke optimalt.

Symptomer:
Når jeg kører /usr/sbin/sndconfig genkendes lydkortet fint, men den 
test-lyd der forsøges afspillet er _meget_ skrattende og det er umuligt at 
høre om der gemmer sig noget fornuftigt bag støjen. Ligesådan lyder det når 
jeg prøver f.eks.: cat lyd.au > /dev/audio.

Sjovt nok har (nogle dele af) KDE ingen problemer med at afspille lyd, 
dvs. jeg kan få alskens støj frem når jeg åbner/lukker vinduer mv. 
(hvordan?). Dette også selvom jeg vælger ikke at starte aRts-serveren i 
kcontrol.

Tilgengæld kan jeg ikke afspille lyd med xmms, KDE Multimedia Player, mv. 
(programmerne går som regel ned eller der sker ingenting.)
Men godt med Realplayer - både mp3, .au, og ra-filer. (?!)

Når jeg prøver med commandoen:
cat /dev/sndstat
Svares der:
cat: /dev/sndstat: No such device

Efter at have tygget mig igennem igennem Sound- og PnP- HOWTO'erne fra 
sunsite.auc.dk/ldp fandt jeg ud af at dette ssv. skyldes at

1. Jeg kompilerer det rigtige modul til kortet (emu10k1) og det bliver 
indlæst uden problemer (modprobe emu10k1 giver ingen fejl.)

2. Driveren og hardware er enige om hvilke interrupts og IO-adrresserum der 
skal bruges til kommunikation med hardware (/proc/interrupts og 
/proc/ioports stemmer overens med lspci: IO: d400, IRQ: 9

Hvordan kommer jeg videre - alle mulige og umulige forslag ønskes.

Jeg kører RH7.0 på en kerne 2.2-16