sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #35209
Printerproblemer
Min lpd er begyndt at opføre sig underligt.
Hvis jeg laver en `/etc/rc.d/init.d/lpd status`, får jeg at vide at lpd
kører, men hvis jeg så prøver at skrive noget ud, med lpr får jeg
følgende fejlmeddelelse:
lpr: connect: Connection refused
jobs queued, but cannot start daemon.
Hvis jeg så prøver at tjekke printkøen med lpq, får jeg følgende
meddelelse (sammen med printkøen):
server.fsr.ku.dk: Warning: no daemon present
Jeg har genstartet lpd et utal af gange, lige lidt har det hjulpet (og
dog, se senere). Hvis jeg kigger i /var/spool/lpd/<printernavn>/status,
siger den "sending to printer-st", men den pågældende printer er
tilsluttet printerserveren printer-1 (og det står der også i
/etc/printcap). Hvis jeg genstarter lpd, kommer udskriftsjobbene dog ud
på den printer der er tilsluttet printer-st (og jobs sendt til printeren
tilsluttet printer-st kommer ud på printeren tilsluttet
printer-1). Navnene ser dog ikke ud til generelt at være ombyttet, for
hvis jeg telnetter til printer-1's port 9900 (svarer til en `cat >
/dev/lp0`) kommer det jeg skriver ud på den rigtige printer.
Nogen ideer til hvad bare noget af det kan skyldes?
--
Registreret Linux bruger nummer 61622
Registrer dig selv på http://counter.li.org/
Follow ups