← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

XFree 4.0.3, Mandrake 8.0 & Creative/Ensoniq Banshee

 

Hejsa

Jeg har siddet og leget lidt med Mandrake 8.0 og har nogle problemer som jeg
tror knytter sig til XFree 4. Tidligere kørte jeg Debian med XFree 3.3.4 og
en Banshee/SVGA-server som jeg havde hentet på linux.3dfx.com (som er blevet
lukket :o( så nu kan jeg ikke finde min drivere! Er der nogle der ligger
inde med dem (evt. som rpm)?? så jeg kan vende tilbage til min 3.3.4 ) og
der var ingen problemer.
Nu er jeg så (via Mandrake) hoppet på XFree 4.0.3 og det er ikke helt uden
problemer.
Selve installationen af Mandrake via Mandrakes (i øvrigt glimragende)
installer forløber uden problemer. Heri ligger også konfigurationen af
XFree. Jeg vælger XFree 4.0.3 (den med 3D-support) og installeren
autodetecter korrekt mit kort til Banshee Generic Drivers (dem jeg også
brugte til XFree 3.3.4 - hvor jeg bare selv skulle hente dem ned og
installere dem via dpkg). Jeg vælger så min skærm (ADI 5AP) og skærm
opløsning (1024x768) og farvedybde (16bit). Så skal jeg teste og det gør
jeg - selve billedet er fint nok men der er en masse fnidder rundt omkring.
Jeg prøvede at fortsætte anyways. Har valgt KDE og logger også via KDM
login. Stadig fnidder på skærmbilledet. Så er KDE desktoppen oppe og køre -
endnu mere fnidder - især nå jeg påvirker en menu. Så kommer der lodret
fnidder til højre for menuen som ikke forsvinder når menuen forsvinder. Så
kan jeg tage et program og 'viske' fnidderen væk med det. Så er der intet
fnidder på desktoppen - tilgengæld er programmet ubrugeligt grundet fnidder.
Efterhånden som jeg flytter lidt rundt på tingene så begynder baggrunden at
forsvinde og teksten bliver og langsomt mere og mere utydelig indtil den er
væk.

Min skærm er nypudset.

Nogle forslag?


--
`  Med Venlig Hilsen | Regards                                         ´
`                                  H e n r i k   B ø g h               ´
` Don't tamper with my email address (that is: don't remove _nospam_)  ´
`    http://irc.linux.dk/ ^ Kanalen hvor vi løser hurtige problemer    ´