← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Globale "helper applications" /fil associationer i Netscape

 

Hej.

Nu har jeg siddet og rodet med et problem så længe, og det burde være
så simpelt :( Der må godt grines, hvis det bare er mig der er dum. Men
jeg har søgt på google i en uendelighed uden at finde det jeg leder
efter.

Når men går ind i netscape->preferences og vælger application, for at
sætte op hvilke MIME typer der skal åbnes med hvilke programmer. F.eks
kan man sætte sine word filer til soffice %s, og pdf dokumenter til
acroread %s. Det ved I sikkert allesammen godt.

Det bliver gemt i brugerens lokale .mailcap og .mime.types. Men jeg
vil gerne sætte disse fil-associationer globalt for maskinen, så det
virker for alle brugere. Medmindre de så sætter deres egne
fil-associationer op, så overider den lokale .mailcap/mime.types den
globale.

Men jeg kan ikke finde ud af at sætte skidtet globalt. Jeg har prøvet
/etc/mailcap og /etc/mime.types, at sætte det ind der var i de lokale
udegaver, nederst i filen. Det hjalp ikke. Så har jeg prøvet at lægge
en mailcap fil i /usr/lib/netscape for det fandt jeg noget om på
nettet, men det hjalp ikke.

Jeg har fundet de fineste dokumenter på nettet om, hvordan man gjorde
i en ældre version af netscape, hvor man i options->preferences eller
sådan noget, kunne definere hvilken global hhv. lokal mailcap fil der
skulle bruges. Men det kan jeg ikke finde nogensteder i min Netscape
4.76.

Er der nogen, der har det til at virke?

Altenativt, findes der en "Netscape users" email liste et sted i
verden, jeg kan prøve at spørge på?

TIA meget, hvis der er nogen der kan hjælpe.
-- 
Hanne Munkholm         hm@xxxxxxx
Leder af LinuxLab      http://LinuxLab.dk

"Definitely not Swedish."


Follow ups