← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Lyd, insmod og underlig opførsel ved boot

 

Jeg har en underlig opførsel med min opsætning af lydkort.

Platform: SUSE 7.2, ASUS CUVX4-E bundkort med indbygget
C-Media 8738 lydchip.

Jeg starter med en 'ren' (= ingen lydmoduler) installation.
Så installerer jeg lyd-"kortet" med YaST (med default opsætning)
Det går godt - og jeg kan både spille CD, wav-filer og få lyd fra
Tuxracer.
Efter boot og opstart i KDE får jeg en stribe fejlmeddelelser fra
Tuxracer om at sound-slot-1, sound-slot-2 osv ikke kan findes -
og iøvrigt kommer der ikke lyd på.
Ved tilføje følgende aliaser i /etc/modules.conf
  alias sound-slot-1 snd-card-0
  alias sound-service-1-3 snd-pcm-oss
  alias sound-slot-2 snd-card-0
  alias sound-service-2-3 snd-pcm-oss
  alias sound-slot-3 snd-card-0
  alias sound-service-3-3 snd-pcm-oss
giver Tuxracer nu lyd fra sig og ovennævnte fejlmeddelelser forsvinder
(og nej, jeg er ikke helt med på om det er en god ide at oprette alle
de aliaser for snd-card-0)

So far so good - nu virker lyden da efter boot.

Nu kommer det underlige:

Efter hver ANDEN (!) boot får jeg fejlmeddelelser i konsollen
efter login i KDE.
Disse fejl er iøvrigt ikke konstante:
I morges var det:
  insmod: a module named snd-mixer-oss already exists
  insmod: insmod sound-service-0-3 failed

Og her til aften var det:
  insmod: a module named snd-pcm-plugin already exists
  insmod: insmod sound-service-0-3 failed

- og altså efter næste boot kommer der ingen fejlmeddelelser.

Jeg har kontrolleret, om der er noget, der skriver i modules.conf
(der er der ikke) eller om noget bliver ændret i /lib/modules/2.4.4-4GB
(heller ikke).
De eneste filer under /etc, der ændres hver gang er asound.conf
(til restore af mixer setting?), mtab, localtime og ioctl.save, hvor
jeg godt nok ikke har nogen forventning om at de tre sidste kan
have noget med sagen at gøre.

Jeg burde jo selvfølgelig være glad, når bare lyden er der - men jeg
føler mig ikke helt overbevist om det landtidsholdbare i de skiftende
fejlmeddelelser.

Så jeg ville værdsætte nogle forslag til at undgå fejlmeddelelserne.


Martin Berg




Follow ups