← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Window manager startes ikke v. login igennem WDM

 

Hej
Jeg kører Debian testing på min IBM Thinkpad T22. Jeg har installeret
XFree86 v. 4.0.3 og Windowmaker 0.65.1. Login håndteres igennem
Windowmaker udgaven af xdm, wdm. Det hele har virket fint indtil jeg
begyndete at forsøge på at installere Star Office 5.2 fra sun.com.

StarOffice låste under installationen ved første tryk på "Next"
knappen i wizarden og det eneste man kunne gøre for at få gang i
maskinen igen var at slukke den og starte den igen[1]. Efter at have
forsøgt nogle forskellige ting var jeg blevet træt og gået i seng.
Næste dag starter jeg så min maskine igen for at tjekke mail, men nu
starter Windowmaker ikke længere når jeg er logget ind. Istedet får
jeg den prikkede baggrund man får når der ingen WM er (eller noget i
den stil) og et hvidt xterm vindue uden rammer. Jeg kan køre wmaker
fra den Xterm og så starter den fint op, men jeg er i samme situation
næste gang jeg forsøger at logge ind. Hvis jeg forsøger at tvinge X
til at starte Windowmaker ved at vælge wmaker i window manager menuen
i WDM så bliver jeg sendt direkte tilbage til login prompten når jeg
forsøger at logge ind.

Undskyld den lidt lange, kluntede beskrivelse af mit problem, men
sådan er det. Jeg har ikke kunnet se noget i /var/log/XFree.0.log
filen og der kommer intet i ~/.xsession-errors.

Problemet er det samme med flere forskellige brugere. Det ser desuden
at dele af min Window Maker opsætning er forsvundet fra systemet
(f.eks. applikations specifikke ikoner).

[1] Og her var det at jeg blev rigtig glad for at køre XFS så jeg
undgik at bruge laaang tid på fsck
-- 
Martin Skøtt
martin@xxxxxx


Follow ups