← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: printeropsætning med lprng i Debian

 

On Sun, 26 Aug 2001, axel.egelov@xxxxxxxxxxxxx wrote:

> Jeg har brug for lidt hjælp. Jeg har installeret Debian
> Progeny. Med noget besvær, da den automatiske installation ikke
> gik, jeg måtte køre den første del af installationen igennem
> manuelt og har herunder sikkert sat noget forkert op. Jeg
> prøver at fjerne problemerne ét af gangen. For tiden printeren.
> Det er en Lexmark optra E312, der har indbygget postscript.

Heldige asen ;-)

> Der er installeret lprng i stedet for lpr (prøver jeg at installerer lpr 
> med apt-get insisterer den på at fjerne lprng, er det klogt at fjerne
> lpr ?)


lprng og lpr konflikter - du må vælge en af dem. Jeg vil tro at
lprng også har kommandoen lpr med.

Her er beskrivelserne fra 'apt-cache show lpr/lprng'

lpr:

Description: BSD lpr/lpd line printer spooling system
 This is the BSD printer spooler and associated utilities.
 You can use this for local and remote printers.

lprng:
 
Description: lpr/lpd printer spooling system 
 The LPRng software is an enhanced, extended, and portable
 version of the Berkeley LPR software (the standards UNIX
 printer spooler) You can use this for local and remote
 printers.
 
 
Det ser ud til at lprng er mere avanceret end lpr, på hvilken
måde ved jeg dog ikke - jeg bruger selv lpr.

Med andre ord, du skulle trygt kunne slette lpr.


> Printeren sidder på /dev/lp0 (jeg kan, som root, med noget besvær
> sende en tekstfil ud med cat textfil > /dev/lp0).

Med noget besvær? Du skal rette i rettighederne på
printerenheden for at printe som bruger. Rettighederne hos mig
er:

crw-rw----    1 root     lp         6,   0 May  3 14:50  /dev/lp0

dvs. chmod 660 /dev/lp0 ; chown root.lp /dev/lp0


> Når jeg skriver lpr /etc/hosts får jeg følgende fejlmeddelelse:
> 
> Get_local_host: hostname 'axel' bad

Der er sikkert en uoverensstemmelse mellem indholdet i
/etc/hosts og dit hostname i /etc/hostname. Sørg for at
127.0.0.1 står som localhost i /etc/hosts og at 127.0.0.2
(eller en ip-adresse på dit lokalnetværk) har hostname fra
/etc/hostname.

> Når jeg skriver magicfilterconfig får jeg følgende
> fejlmeddelelser:

> perl: warning: setting local failed
> perl: warning: Please check that your local settings:
>                   LANGUAGE = (unset),
>                   LC_ALL = (unset),
>                   LANG = 'da_DK.ISO-8859-1'
> are supported and installed on your system.
> perl: warning: Falling back to the standard Locale ("C").


Det skulle ikke betyde noget for funktionaliteten, men er
selvfølgelig irriterende: Brug 'da_DK' som dit locale og ikke
'da_DK.ISO-8859-1', og sørg selvfølgelig for at denne locale er
tilgængelig: dvs. redigér i /etc/locale.gen og udkommentér
linjen med da_DK ISO-8859-1 (læg mærke til at der er mellemrum
og ikke punktum mellem da_DK og ISO-8859-1) og kør herefter
kommandoen locale-gen. Kræver at pakken 'locales' er
installeret.


vh.

Morten


References