← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Print-jobs forsvinder

 

Jeg har en parallel-port printer som er tilsluttet mit netværk med en lille 
D-Link DP101 printserver.
På det seneste har jeg haft behov for at printe forskellige .pdf-filer ud 
som indeholdt en del håndtegnede, indscannede elementer. Jeg nævner dette, 
da filerne ganske vist ikke er særligt store (omkring 500 kb), men 
problemet opstår specifikt med disse filer.

Hvis jeg prøver at printe hele dokumentet, "dør" udskrifts-jobbet undervejs 
og forsvinder helt. Jeg har prøvet at holde øje med hvilke processer der 
kører omkring dette hændelses-forløb, og i det øjeblik jeg starter 
udskrifts-jobbet, køres /usr/bin/gs med en masse argumenter, som bl.a. har 
henvisninger til min printer-driver. Denne proces kører i halvandet til to 
minutter, og sluger al kraft på den ene processor af systemets to, så sker 
der ikke mere.

Udskrift kan lade sig gøre ved at udskrive dele af dokumentet ad gangen, 
men jeg ville nu gerne kunne starte udskriften uden at skulle holde øje med 
hvilke sider der nu er blevet udskrevet.

Er der nogen der har nogen idéer til hvad jeg kan gøre?
Printeren er en HP DeskJet 930C og jeg anvender cdj550 driveren med lpr 
under SuSE 7.1 (hvor det kaldes lprold). Systemet har 256 MB RAM og 128 MB 
swap. Printeren har 4 MB hukommelse ifølge specifikationerne.

-- 
Med venlig hilsen / Best regards
David List



Follow ups