sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #42550
Re: Komplet backup
"Gitte Wange" <gitte@xxxxxxxxxx> wrote in message
news:tu6krt47nr9m8bihv962aj6jl63hfbscoe@xxxxxxx...
> Vi har en server hostet ude i byen.
> Vi har mulighed for at sætte en maskine mere ind i skabet til at
> underholde serveren med :-)
> Denne maskine havde jeg forestillet mig skulle bruges som backup
> maskine ...
Hvad vil du opnå ved det (bortset fra omkostningerne ved at have to
maskiner, og det sociale element der er i, at den ene maskine kan underholde
den anden i ledige stunder)?
Læg en ekstra harddisk i, og kør rsync over på den. Pris 1-2.000 kr.
MEN:
En backup bliver først til en rigtig backup når den fysisk forlader
rummet!!!
Det lyder for mig, som om du er ved at lave dig en rigtig Windows-løsning.
Fin og skinnende overflade der er dejlig at arbejde med - indtil noget går
galt.
Hvis lynet slår ned og ødelægger din hoved-maskine vil det sikkert også
ødelægge den backup-maskine, der står lige ved siden af, og får strøm fra
samme gruppe/UPS. Brænder "hotellet", brænder begge maskiner.
Mellem de to maskiner skal du overføre via net. Selv med to netkort, som er
direkte forbundet, er dette en sløv ting, og din hoved-maskine vil være
belastet imens (med mindre du vil ofre GigaBit kort).
At overføre til en lokal harddisk er en mindre (og tidsmæssigt kortere)
belastning. Med SCSI mærker CPU'en det nærmest ikke.
Hvis din hoved-maskine bliver ødelagt af et virus-angreb, vil det i værste
tilfælde ødelægge dens indhold gradvist. Tager du en backup dagligt, vil din
sikkerhedskopi være en dag bagud, men stadigvæk mere eller mindre ødelagt!
For mig lyder den rigtige løsning på dit problem sådan:
Sæt en server op hjemme.
Kør jævnligt (en gang hver time måske) en rsync mellem den eksterne
hoved-server og den lokale backup-server.
Tag en tape- eller CD-backup af din lokale server (den hvor du fysisk har
adgang til medierne).
Lav en rotationsplan med medierne. Det kunne være noget i retning af:
Mandag .. torsdag har hvert sit medie.
Fredag har fire medier, et til hver fredag i måneden.
Sidste fredagsmedie i måneden skiftes ud, og det seneste bånd gemmes som
månedens backup.
Det vil give dig en rimelig mulighed for at gendanne ødelagte data.
Vær opmærksom på, at det er blevet økonomisk tilgængeligt at arbejde med
DVD-RAM. Jeg ved ikke, om brænding er understøttet af Linux, men det er da
værd at undersøge. (Jeg har utroligt dårlige erfaringer med tape, der er
"altid" huller i dem, når man skal redde sig en fil fra dem).
References